Ord betyder meget mere end vi lige tænker over. Når mormor stiller spørgsmålstegn ved vores mælkekvalitet/kvantitet gnaver det dybere, end de fleste aner. Og her er jeg så betaget af forskellen mellem "det offentlige" og "det alternative"
Det generer ikke en læge f.eks. at sige "Barnet kan nok mærke, at du er usikker som mor…" Det er en rå sandhed, der kommer fra sundhedsvæsnet.
En zoneterapeut ville formulerer det anderledes: "Du ER klar over, at du er en fantastisk mor – ikk?" I virkeligheden har hun jo sagt det samme – bare formuleret det omvendt. Og den formulering er så forbandet vigtig.
Når man går med et barn på armen, der har kolik – er det nemt at sige til sig selv, at man er en dårlig mor. "Det er nok min skyld" – Det man bare ikke ser er, at det jo netop er moderens skyld at det holder op! For det er jo netop hendes trøst, hendes vandren op og ned af gulvet – hendes sang og hendes ufattelige tålmodighed, der giver barnet den ro, der skal til før, maven kommer iorden. Mødre til kolikbørn er netop sejere mødre end andre, fordi det er benhårdt at høre sit barn græde! "Ja – men nogengange giver jeg op – nogengange kan jeg ikke mere,- så får min mand mit barn – og så kan jeg sidde og være ulykkelig over at intet virker" Igen: Det viser da tydeligt karakter og indsigt, at man er klar over, at når tærsklen er nået, er det vigtigt, at give opgaven videre, så man kan puste ud.
Jeg tror det er væsentligt at se på de positive ting i moderskabet frem for de negative.. For moderskab er noget usikkert og nyt noget, når børnene ikke er ældre.
Jeg kan trøste med, at anden gang er nemmere .. 🙂