Jeg har ikke kunne komme igang med det motion, jeg er vant til, fordi Jonathan jo naturligvis skal med. Rulleskøjterne duer ikke, når han ikke kan ligge i Joggeren endnu og cyklen duer ikke, så længe han ikke kan sidde op. Men alt hvad jeg kan lave, mens han sidder i barnevognen – DET duer.
Og se .. jeg kan godt lide at gå.. Bare vandre derud af – se på træerne og tømme hovedet for unødige tanker.. Eller gå og snakke med et andet interessant menneske.
Når Jonathan skal til zoneterapi, går jeg detil og tilbage – det er 6 km hver vej.. Sådan en timestid hver vej i et godt tempo.
Vi var på Told og Skat i Ballerup forleden – turen derfra er på 10 km hjem. Det tog 2½ time – solen var højt på himlen,- en bænk kunne gøre det ud for en ammestol – og der var en isbod på vejen. Efter sådan en tur er fødderne møre, og humøret højt.
Hvis du er frisk på en vandretur med barnevogne – på ungernes betingelser – og på sådan en 5-10 km’s penge – uden det store tidspres og uden andet mål end at have en god tur – og bor du i nærheden af Ballerup, Værløse, Farum – så skriv en mail,- så kunne vi jo gå sammen en dag..
Nu vil jeg ind og nyde en velfortjent danskvand.