Når min søn smiler forsvinder verden omkring mig. Alt bliver en tågedis.. og i mig fyldes jeg af en ro og en boblende glæde – og en forhåbning om endnu et smil, endnu et lille grin – endnu et levende spil med øjnene.
Det, der er så magisk er, at min søn ikke aner hvad han foretager sig. Han smiler for at svare mig på mine udskejelser.. Han smiler fordi han et kort øjeblik er vældig tilfreds med livet. Han smiler fordi han er lige der, hvor han gerne vil være. Og der er ikke noget, jeg heller vil være – end det sted min søn gerne vil være.
Nogen gange kan jeg kysse hans næse – og så reagerer han ved at sende mig et stort smil. Men ikke hver gang.. Nogen gange kan man ae ham under hagen, og dermed få ham til at smile. Men kun nogengangen. Nogengange kan han græde så hjerteskærende – for derefter at komme over til mor. 3 hjerteslag senere er der ro på – og 2 hjerteslag senere smiler han. Livet for Jonathan er lige nu og her. Dette sekundt – dette minut.
Tænk at man kan være så forelsket i et lille væsen, der kun lige er blevet 54 dage gammel