Jep – det kan man godt. Det fik jeg bevist forleden dag.
Fordi jeg har skulle have en krone på en tand, har jeg været til tandlægen adskillige gange de sidste par uger.. 4 ialt faktisk (Og mig, der HADER tandlæger – suk) Hver gang har det været noget af en opgave, at sørge for, at Jonathan falder i søvn, så han sover, mens jeg er i stolen. Jeg har ammet ham i bussen derud (med MEGET lange øje fra nogle medpassagerer) – og så har det passet med, at jeg har kunne vugge ham i søvn i toget det sidste stykke. Og så har han sovet i 2-3 timer – hvilket har givet så meget rum, at tandlæge endda har kunne være forsinket – og vi har alligevel nået det – med Jonathan stående for fodenden af tandlægestolen storboblende.
Sidste besøg – rutinen var nået – og jeg gjorde som jeg plejede – og det virkede – som det plejede..
Jeg satte mig i stolen – og min tandlæge satte min krone på min tand med cement – satte en vatrulle over og bad mig bide sammen. "Så skal det lige tørre i 10 minutter " ..
Men så var det lige, at Jonathan tissede igennem. Og hvis der er nogen, der bliver vred, over at være våd på ryggen – så er det Jonathan… Så nu var min lille dreng LYS vågen. *suk*
Så jeg måtte spørge klinikassistenten om der var et sted, jeg kunne skifte ham. (hvilket lyder sjovt med en vatrondel i munden) Hun viste mig ind i et andet klinikrum, hvor jeg gav ham en tør ble,- og prøvede at give ham en "gonat-tår".
Men nu er Jonathan jo en snu lille fætter – ligesom de fleste andre spædbørn. Han kunne da godt mærke, at mors hjerte bankede en anelse mere stresset, end det plejede,- så han skulle da ikke nyde noget af at sove.
Efter ½ time (og en yderst forstående og tålmodig tandlæge) faldt han så meget til ro, at jeg kunne lægge ham i liften igen. Op i stolen igen.. Jeg ved ikke hvad det var, han puttede i min mund, men der var et eller andet, der skulle tørre – og helst med en 3-4 andre instrumenter i munden..
"Nu kan du altså ikke tage din baby op i 7 minutter"- nåede han lige at sige.. .½ minut efter vrælede Jonathan.. og tandlægen fik ondt af den stakkels stressede mor med munden fuld af instrumenter. Så han satte stolen op i lodret og fik sin søde klinikassistent til at bringe mig Jonathan – og så sad jeg ellers der og savlede ned på min serviet med min tilfredse baby i armene, mens der hang alverdens instrumenter ud af min mund.. Det var ikke i den situation, jeg skulle sige "shy".
Tandlægen blev enig med sig selv om, at det havde han ligegodt ikke prøvet før.. og jeg var bare lykkelig for, at det var sidste gang, jeg skal til tandlægen mens Jonathan er så lille, at han kun skal ammes.
Næste gang – til Januar – får kæresten lov at passe Jonathan.