Mænd er gode håndværkere .. eller arbejdere generelt. Det er vanvittig gode til at lave een ting af gange – vanvittigt koncentreret – og resultatetet bliver også derefter.. Godt, kompromisløst og helt perfekt.
Sådan er kvinder ikke… ihvertfald ikke dem jeg kender. For kvinder bliver nødt til at lave flere ting på en gang. Hvis vi kun kunne lave een ting af gangen, ville familien ganske enkelt hverken få mad eller rent tøj.. Umuligt – uladesiggøreligt.
Kvinder står med deres barn under armen, mens de med den ene hånd rører i gryden og den anden hånd holder telefonrøret ind til kinden, for lige at få de sidste detaljer om søsteren fødsel med. I baggrunden kører blenderen – og ovnen er ved at varme op..
Min kæreste er meget facineret over, at jeg har formået at brænde kartoflerne på. Altså de kartofler, der skulle koges… Da han kom hjem, lå de som en sort, sort ting i bunden af gryden og lugtede fælt. Og han var så imponeret.
Jeg synes ikke det var så underligt, for jeg havde samtidigt været ved at lægge tøj sammen, rydde op i stuen, styge og passe vores søn, der lige skulle have en ren ble – og et stort smil af mor – så jeg havde ganske enkelt glemt kartoflerne..
Men hvis han havde lavet mad den dag – så havde han sat kartoflerne over .. for derefter at stå og se ned på dem.. (Der er det heldigt, at alle vores gryder har glaslåg:-) ) og holde øje med dem, mens de koger. Jeg ved ikke helt hvor jeg forventer, de går hen, hvis han IKKE ser på dem… Om han er bange for de eksploderer eller… (Og her kan jeg jo så bidrage med min erfaring.. Nej – de eksplodrer ikke – de bliver sorte)
Og når hans verden er sådan – så kan jeg godt forstå, at han undre sig over den sorte kartoffelmos, jeg præsenterede for ham den dag.
Vores forskelligheder er så markerede .. og hvor ville jeg dog bare ikke undvære dem for noget i verden. For min kæreste brænder ALDRIG kartoflerne på.. hans mad smager himmelsk – for han laver INTET andet end mad, når han går i køkkenet – end ikke rydde op derude 🙂