Den dag, Jonathan endeligt blev udskrevet fra hospitalet, knækkede jeg en tand. Og det var naturligvis ikke en hvilken som helst tand.. Det var den tand, der var blevet rodbehandlet i 3 rødder.
Jeg var til tandlægen allerede om mandagen.. og det var trist nyt, når man som 95% af Danmarks befolkning, lider af tandlægeskræk.
Det pudsige ved tandlægeskræk er, at det har forskellige årsager .. hvilket jeg fandt ud af, da min tandlæge skulle foreslå en behandling.
"Altså der er godt nyt… Jeg kan redde din tand.. Men der er også dårligt nyt" .. hvorefter han ser på mig med store medlidenhedsfulde øjne.. "Ja, du er jo ikke så glad for tandlæger, ved jeg" .. og allerede der kunne jeg næsten mærke boret i tænderne..
"Jeg må desværre sig, at det er et dyrt indgreb" – "Puha", tænkte jeg.. "Ikke andet.. Pengene skal nok skaffe.." "og desværre skal du jo nok på besøg nogle gange" .. se så begyndte ansigtsfarven langsomt at forsvinde fra mine kinder.. ".. men den del ser vi på efterhånden" skyndte han at tilføje, da han kunne se min nye trendy ansigtskulør.
"Der er så tilgengæld inden smerte forbundet med det" Den udtalelse hjalp så en ganske lille bitte anelse på kuløren.
Enden på historien blev, at jeg skal til tandlægen 4 gange ialt. Første gang fik jeg fjernet den knækket tand og lappet hullet nødtørftigt med plastic. Anden gang fik jeg en halv stift sat på og kronet med en aluminiumskrone. 3. gang fik jeg taget aftryk til en porcelænskrone – og 4. gang sætter han kronen på plads. Og det er slet ikke så slemt, for min tandlæge har stor respekt for, at folk ikke bryder sig om besøgene hos ham, så han gør alt hvad der står i hans magt for at berolige .. og det lykkes hver gang. Så een ting er, at min nye fine krone på min tand, har været dyr, men når man ser på, at prisen er inkl. en positiv tandlægeoplevelse – og dermed et fald i tandlægeskrækken, så er det måske ikke så dyrt alligevel.