"Moar – jeg er altså RIGTIG glad, for at jeg er storesøster.." Også er det at eens moderhjerte er lige ved at briste af stolthed over de to vidunderlige størrelser .. og al den kærligheden familien nu emmer af.. indtil storesøsteren fortsætter sætningen ".. ja,- og at jeg IKKE er hans mor, for han er GODT NOK besværlig"
Der er vist ikke så meget andet at gøre, end at trække på smilebåndet.. så det gør vi.
Rollen som storesøster er svær at definerer.
Jeg tror min datter først og fremmest benytter "titlen" overfor andre.. ikke så meget overfor lillebror. At man kan tilføje titlen "storesøster" sådan lige over "skoleelev i snart 2. klasse" og "En af de store i miniklubrummet" – tror jeg har en væsentlig funktion for min datter. Der er stolthed forbundet derved. Men hvad en storesøster egentligt skal eller gør, er vi ikke rigtigt kommet til endnu.
Vi vil ikke presse noget ned over hovedet på hende,- men hun sidder da med lillebror på skødet en gang om dagen. Så holder hun ham i hånden 5 minutter og sludre lidt.. og så er det ligesom overstået. "Mor, nu må du godt tage ham" eller den evigt gyldige "Mor, jeg tror han er sulten" (Og så er det som mor, at man kan få det der trætte blik i øjet, fordi man lige har ammet i 45 minutter – og egentligt er blevet helt glad for de 5 minutters pause, man nåede at få)
Misforstå mig ikke,- hun er kærlig og hengiven .. og noget så forstående overfor vores lille Jonathan .. Så længe Jonathan kommer i små doser.
Men han kan jo heller ikke rigtigt noget endnu – og når han ikke kan noget, er hendes rolle jo heller ikke så defineret. Det bliver noget andet, når han kravler ind på hendes værelse og sutter på hendes bratz-dukker.. eller rører ved knapperne på hendes stereoanlæg. Så er der roller.. og så kan det så være, at rollen som storesøster ikke altid er så betydningsfuld – men den tid den fornøjelse.
(Og tak til snart3 🙂 for ideen til indlægget)