1 måned gammel .. Et lille bitte menneske i skarp træning til at blive et endnu større menneske. Øjne, der følger den stemme, han kender så godt. En lille mund, der er begyndt at have en fornemmelse for, hvad et smil er – hvad et lille lumsk grin er.
Jeg har vel reelt kendt min søn i 10 måneder.. Mange af hans vaner har han taget med sig ud fra maven. Han hikker meget – og han hader det lige så meget udenfor maven, som I maven. Han skyder bryst – den kan jeg også huske.
Men jeg har kun kunne betragte ham i 1 måned. Det har jeg så tilgengæld også gjort. Betragtet hver en lille del af ham. Der er mange ting ved ham, som jeg først har lært at kende indenfor den sidste måned.
Jeg finder det så forbandet facinerede, at min lille "skideprins" – det lille menneske, jeg sidder med i mine arme, er så fuldendt – så helt – og så alligevel så mangelfuldt. Han har det hele – udseende,- en krop, der virker efter hensigten. En mening om, hvornår maden skal være klar… og en endnu klarer mening om, hvor det er rart at være.
Men på den anden side er han et helt uskrevet ark. Hans erfaringer er ugjorte – og det er hans families opgave, at give ham de erfaringer, han endnu ikke har gjort.
Jonathan er Jonathan allerede .. Han fylder rollen ud – men tiden og hans familie skal "tegne" drengen Jonathan endnu tydeligere op. Jeg glæder mig til at se noget mere Jonathan.. Men mest af alt glæder jeg mig over, at min elskede lille søn er kommet til os – at han er rask og har det godt .. og at jeg får lov at have rollen som hans mor.
Tillykke med den første måned på denne side af livet – Søde Jonathan !!