Han ligger helt roligt ved mit bryst og ser fortrøstningsfuldt og fuld af tillid op på mig – mens han bare gufler i sig. Det er en utrolig følelse, at kunne være så meget for en så lille. Jeg er – lidt endnu – hele hans livsgrundlag – og den tillid bryder jeg ikke under nogen omstændigheder.
Amning kan være den der intense fantastiske oplevelse med sin søn, men jeg må tilstå, at klokken 3 om natten har jeg ikke det helt store behov for den intensitet – og det kunne jeg godt tænkte mig, at han heller ikke havde. Ligesådan er der også amninger, hvor jeg kan bruge den frie arm og roen til at få en god sludder med datteren.
Amningen er den ultimative oplevelse af at have et andet menneske så tæt på, som det overhovedet kan komme – men det er også pausen, hvor man kan lave noget andet, mens mit Jonathan får sin mad.