Så kom papirerne.. Utrolig så udramatisk det ankom. Posten tog bare et tilfældigt brev og hældte det ind af min brevsprække. Utroligt simpelt – i forhold til, hvad papiret betyder for mig – og mit liv.
En tråd er nu ude af garntrissen – og dermed bliver det lidt nemmere at flå de andre ud med tiden.
Det er underligt – jeg havde forventet, at jeg ville være trist idag. Jeg troede, jeg ville tage en tur ned af memorylane – og huske alt det fantastisk. Huske de 15 år vi brugte sammen. Huske tiden før børn – og efter vores datters fødsel. Huske vores mange skjulte blikke – og alle de følelser, jeg havde for ham gennem så mange år.
Men virkeligheden er omvendt: Jeg er taknemmelig for, at det er overstået. Jeg er taknemmelig hver eneste dag, for det, jeg ikke længere skal finde mig i – eller overleve. Tænk engang – jeg var engang hunderæd for at ende, hvor jeg er idag. Hvis jeg havde vidst hvor let luften er her på den anden side – hvis jeg havde vidst hvor klare farverne er – så havde jeg aldrig været bange.
Det var rigtigt at blive gift og det var lige så rigtigt, at vi skulle skilles – og at det måtte tage sin tid. Man KAN ikke bare lige smide ½ liv væk, fordi manden henter sine underbukser fra skuffen.
Tænk – jeg er nu fraskilt!
Tillykke ! Du lyder glad og det er det vigtigste !
Knus til dig og dine unger
Katja
Jeg er bestemt glad
Tillykke med din nyfundne frihed.
Tillykke!!!
Husker tydeligt da jeg blev skilt – der var én veninde der så glad ud og sagde Tillykke – alle andre anlagde et tilpas bekymret og “ked af det” udtryk…Men for pokker – hvis det er det man vil, så er det jo godt at det er gået i orden!!! Og vi var bare “vokset fra hinanden” så særlig dramatisk var det ikke.
Jeg har ikke laest med her laenge nok til at have fulgt dig i hvad der gik galt og det er heller ikke sikkert du har beskrevet det paa bloggen. Uanset, saa synes jeg det ser ud til du har den helt rigtige indstilling til din nye status. Du smider ikke fortiden vaek, men giver dig i kast med fremtiden. Tillykke med den nye status – nyd den. 🙂
Det må alligevel være en underlig følelse. Jeg har svært ved at tackle, at mit forhold igennem 2 år måske, måske ikke, er ved at slutte. Men når man kan stå på den anden side og føle, som du beskriver, har det vel været det rigtige valg. Det svære er måske at komme hen, hvor man ikke er i tvivl længere..
Det må alligevel være en underlig følelse. Jeg har svært ved at tackle, at mit forhold igennem 2 år måske, måske ikke, er ved at slutte. Men når man kan stå på den anden side og føle, som du beskriver, har det vel været det rigtige valg. Det svære er måske at komme hen, hvor man ikke er i tvivl længere..