Jeg kommer dagligt på Kultorvet. Dermed har jeg også dagligt fornøjelsen af de meget nærgående sælgere af medlemskaber for både det ene og det andet godtgørende formål.
Jeg indrømmer blankt: Han fangede mig på det forkerte ben. Jeg havde fået det forkert ud af sengen om morgenen – og på en eller anden måde, blev det der forkerte ben ved med at humpe efter mig afsted resten af dagen.. men han fik mig godt nok også op i det røde felt.
Han nærmede mig smilede og imødekommende og stiller mig så endeligt spørgsmålet:
Ønsker du at stoppe vold mod kvinder?
Hvad hulen bilder han sig ind? Er det bare mig, eller giver svaret ikke ligesom sig selv?
Reelt set kan ingen mennesker med respekt for sig selv svare nej.. for så er man jo et modbydeligt menneske!!
Jeg blev så rasende over den måde, han sagde det på.. fordi han alene ville sikre sig – via min medmenneskelige forståelse – at jeg skulle købe et medlemskab til en eller anden godgørende forening. At retorikken alene skulle gøre, at jeg blev fanget.
Og ja – jeg ser bestemt gerne vold mod kvinder stoppet – men nej – jeg tror ikke på at den bliver stoppet, fordi en ung knøs står på Kultorvet og sælger medlemskaber til en godgørende forening. Jeg mener man skal ændre holdning omkring kvinder. Jeg mener politikerne skal på banen. Jeg mener, at vi skal finde medmenneskeligheden frem i os selv.. Jeg mener ikke, vi kan betale os fra at løse problemet.
Jeg blev faktisk så rasende at jeg endte med at svare vredt:
Nej – jeg ønsker alle kvinder skal slås til de dør af det hvorefter jeg stormede videre..
Sælgeren så længe efter mig – og der var ingen af de øvrige medlemsskabsælgere, der kontaktede mig resten af dagen.
Men benet kom nu alligevel ikke på plads.
Aj, hvor jeg griner.
Jeg kan udmærket genkende det. De skal ikke få os i fælden 🙂
Tak for grineren 🙂