Efterfølgende er skrevet senere end 2 dage efter fødslen,- men der er nogle oplysninger, man må have med, hvis man skal forstå min søns videre færd, og derfor opdaterer jeg lige de næste par dage, hvad der skete efter fødslen. Hvis du går tilbage til d. 15. maj og går fremefter der, vil du også kunne læse om, da han var 2 dage gammel … her er det bare mine reflektioner i forhold til det at have født/blive mor osv..
Nogen mennesker venter med at "mishandle" deres børn til de ER født. Den del af opdragelsen klare jeg fint INDEN børnene er født. Jeg har "mast" begge mine børn under deres fødsler. Min datter var så forkommen, at hun måtte ligge på neonatal i 1 døgn. Min søn var bare oppe og runde neonatal.
Men af de to var det KLART min søn, der så mest forslået ud. Hans hoved var mast og klemt "aflangt" og farven var HELT blåt – nærmest sort. Det var så slemt at sygeplejeskerne på afdelingen fik et chok, da jeg lykkelige nybagte mor, kom ned på barselsgangen.
Lige efter fødslen måtte jeg indrømme sagens virkelige sammenhæng for min kæreste: Jeg har haft et intenst og lidt for intimt forhold til Gammelsmølf. Min søn lignede virkelig en nyfødt version af smølfen. Men jordemoderen var gudskelov god til at være HELT rolig – og hendes ro og hendes forsikringer om, at alt var ok, gjorde at vi ikke var det mindste bange eller bekymret. Det VAR kun et blåt mærke – omend det fyldte hele hovedet.
Jeg kunne selv se, at det så uhyggeligt ud, når han lå i sin vugge og sov uden bevægelse.. Det lignede simpelhen, at han var død. Det har været et underligt syn – mig smilende lykkelig.. og ham… min stakkels lille forslået skat.
Men gudskelov var det mest synet – og alle mærker fortager sig dag for dag – ligesom hovedet langsomt for "hovedform" igen.