Vi var til kontrol med vores vanvittige skønne pige. Store var smilene, da lægen ikke “gad” at se så frisk en pige igen før d. 16. juni. En reel blåstempling af, at nu kan vi koncentrer os om “noget andet”. ENDELIG
Den sidste uge eller to har jeg godt kunne mærke den der fornemmelse af, at nu er det babyen, der maser sig på.
Jeg kan med stor fornøjelse læse min dagbog fra graviditeten med min datter – og se, hvordan jeg een for een, får de tanker, som jeg havde første gang .. men denne gang i turbo.
Angsten for, at noget ikke er som det skal være, angsten for hvordan fremtiden bliver. Accepten af, at jeg bliver mor lige som lidt. Fornøjelsen ved at mærke mit barn i min mave. NU nyder jeg.. Nu er det Bibles tur til at have mors “udelte” opmærksomhed..
Tanker om fødslen trykker sig langsomt nærmere
