Inden min pige blev opereret lovede jeg hende, at vi skulle holde en "hurra – nu er jeg færdig med at have ondt" fest. Det skulle være en pigeaften – og de andre piger skulle ikke vide, hvorfor. Min pige kan ikke lide at være centrum. Hun vil bare gerne være med.
Idag kommer 3 tøser til min piges pyjamasfest. De skal alle sove her og se MGP i aften. Vi lægger tre madresser foran fjernsynes – fodre dem med slik og popcorn,- og så lader vi ellers tøserne være i fred. Alle ved jo, at sådanne tøser skal fnidre.
Næste weekend skal vi til bryllup – og derefter er det lidt svært at "binde" sig til at passe 4 børn – da det kan være, jeg skal føde. Jeg er bare så hamrende lykkelig for, at vi nåede det. Jeg er så glad for, at vi fandt en anledning, som ikke kræver gaver og opmærksomhed.. men noget, som alle piger i den alder (7-8 år) bare synes er fedt. Og jeg ved de andre piger glæder sig SÅ meget.
Man kan jo bare håbe på, at der er nogen af de andre forældre, der får samme ide senere – når jeg ikke længere har muligheden for at have alle de piger sovende fordi en lille baby vil holde os alle sammen vågen den halve nat.
Så har jeg tænkt på sådan noget med, at om man kan være bekendt at inviterer 3 piger fra klassen – og ikke resten (der går 15 piger i min datters klasse) Og det ligner mig ikke, for jeg går normalt MEGET ind for, at der ikke er nogen, der skal holdes udenfor.. Men JEG ER LIGEGLAD. Enhver kan regne ud, at jeg ikke kan have 15 børn sovende her. Og de fire piger, som kommer, har gået sammen ALTID. De har aldrig leget med nogen af de andre rigtigt… Nogen af dem.
Den holdning er i høj grad en holdning, der er kommet til efter al det hospitalsværk.