Når jeg lukker øjnene kan jeg mærke varmen fra solen..
Den varme, solstrålerne planter i huden og som siver helt ind i sindet, i hjertet. Jeg kan se babytæppet ligge på vores orange uldtæppe på en plæne af det grønneste grønne.
Ovenover os marabellatræet sarte, lyserøde næsten hvide bløde blade, der blødt drysser ned og laver sne i juni. Min datter, der storgrinene ryster grenene – iført bukser,- for "kjoler kan man ikke hoppe i".
Himlens blå, blå.. så sart blåt at himlen rækker ud i det uendelige.
Min kæreste giver mig et kold kys i nakken.. og rækker mig en trekantsis,- mens jeg aer vores baby hen over maven.
Grillen knitre og lover bøffer, salat og fællesspisning.
Alle farver er skærpet – alle sanser er dirrer.
Lige om lidt er et ikke engang en drøm.