Jeg føler mig enormt barnlig og smådum. Jeg har sagt “Nej tak” til en glukosebelastningsprøve, fordi … fordi vi ikke orker mere lige nu. Jeg har undersøgt alt hvad jeg kunne omkring emnet, for at være sikker på, jeg ikke skader mit ufødte barn, HVIS jeg nu skulle gå med en uopdaget graviditetsbetinget sukkersyge.
For det første føler jeg ikke, jeg kan “rive en dag ud af kalenderen” for at sidde på et hospital og vente på en blodprøve. I forvejen har jeg ikke de mest positive oplevelse m.h.t. at mit fødested overholder tidsfrister – og jeg kan altså ikke lige “blive en time ekstra” fordi de lige synes, at tiden skrider.
For det andet kan jeg ikke se, at jeg er i faregruppen. Jeg havde et BMI på 26 inden jeg blev gravid.. Man skal minimum have 27, for at det er vægten, der definerer, at man er i faregruppen. Man skal have født et barn OVER 4500 gram – min datter vejede 4000 g ved fødslen – og sådan kan jeg blive ved. Da jeg var til scanning, mente lægen ikke, at det var nødvendigt med en glukosebelastning.. men senere var det pludseligt. Jeg føler det er lidt tilfældigt, at de overhovedet har pillet mig ud.
For det tredje. Hvis jeg har graviditetesbetinget sukkersyge, så kan jeg ikke se, at behandlingen kan nå at have ret meget indvirkning. Jeg har 8 uger tilbage inden termin, og eftersom alle forventer at jeg får et stort barn (uanset om det er grundet graviditetssukkersyge, eller bare fordi kvinder i min familie ikke KAN føde børn under 4 kg) så regner jeg kun med, at være gravid ca. 6 uger endnu. Det svare til 42 dage – omtrendt – hvilket igen svare til 126 hovedmåltider. Hvordan skulle de måltider kunne give ret meget ? De 100 af dem vil iøvrigt alligevel være efter diætistens ønske om at være fedtfattige og mættet primært med grøntsager – ligesom de vil være kalorielette. (Og uden sukker)
Hvis jeg fik af vide, at jeg har graviditetssukkersyge – så kunne jeg så også løbe rundt og have dårlig samvittighed i forhold til min graviditet – for uanset hvad, så kan jeg ikke overholde en diæt 100%. Det er jeg altså for meget på hospitalet og alle mulige andre steder henne, til at kunne overskue lige nu. Jeg har ikke tid eller overskud til at gå til diætist – så det eneste, jeg kan bruge resultatet til – hvis jeg har graviditetssukkersyge – er at banke mig selv endnu mere oven i hovedet. Og eftersom jeg har en massiv hovedpine af, at lægerne starte med i november at sige, at min datter “ikke fejlede noget” og nu viser det sig, at hun har haft STJERNE ondt lige sige… så har jeg ikke behov for yderligere “banken oven i hovedet”
Jeg var så sikker på, at det var sådan jeg ville have det. Jeg følte, jeg havde “dækket mig ind” og sikret mig og mit ufødte barn.. Og så ringede en sygeplejeske fra mit fødested, for lige at være sikker på, jeg nu vidste hvad det var jeg sagde nej til. Er jeg så forfærdelig et menneske bare fordi jeg ikke orker endnu en forhindring på vejen lige nu? Jeg ved godt, at HVIS jeg har det, så forsvinder det ikke, bare fordi jeg ikke vil testes. Jeg kan bare bedre overskue at føde en klump på 4500 kilo, end jeg kan overskue at skulle have taget en test lige nu. Det er der bare ikke den vilde forståelse for indefor sundhedssektoren.. og det gør mig helt vild ked af det. For dem er jeg jo bare et nummer i rækken i en eller anden grad
Jeg er ikke overvægtig,BMI på ca 20
Har aldrig født et stort barn og er 35, eneste var at min læge fandt sukker i urinen og at min far fik diabetes her for ca 2 år siden som ca 62 årig.Jeg tog imod testen og desværre var mit sukkerindhold for højt, så skal nu føde på Glostrup sygehus, hvor jeg vil blive holdt øje med. Hvad er du så bange for. Jeg har været igennem en del sidste år hvor jeg fødte en dødsfødt dreng pga svær hjertedefekt 22uger og 4 dage henne i graviditeten.Der er så mange ting som kan gå hver sin vej under en graviditet.Jeg håbede selvfølgelig også at alt var ok og det er det sådan set også, så længe det er under opsyn.Eneste er nu at jeg skal på en diæt for ikke selv at udvikle rigtig sukkersyge senere og så skal de selvfølgelig holde øje med, at mit barn vokser og trives som det skal og ikke mangler noget lige efter fødslen.Eneste der kan ske er at det evt. skal have lidt supleringsernæring i 48 timer efter fødslen, alt afhængig af, hvordan det går.Jeg er kun glad for at have kommet under opsyn, selvom det ER SVÆRT at undvære de søde sager indimellem
Hej Tanja.
Jeg fødte en rask og frisk dreng for snart tre år siden 🙂 Indlægget er ldt gammelt 🙂
Sagen var, at jeg stod med indlæggelse af min datter på den ene hånd – og sukkertesten – som jeg allerede havde fået besked på adskillige gange var unødvendig – på den anden. Min datter var på dette tidspunkt ret syg – med mange indlæggelser som jeg var medindlagt i.
Jeg havde bare SÅ lidt overskud til at overskue mere.
Jeg fødte en måned efter dette indlæg er skrevet.. så uanset hvad, havde den ændret diæt ikke gjort hverken fra eller til.. eftersom jeg maks havde spist korrekt i 14 dage (hvilket igen var nærmest muligt, da jeg primært måtte tage mig af min datter)
For mig, var undersøgelsen noget, de fandt på i sidste øjeblik – ikke fordi jeg var i farezonen – men bare.. “som ekstra sikkerhed” – en ekstra sikkerhed, jeg ikke havde råd til at investere tid i, da der i forvejen ikke var timer nok i døgnet til min datter.
Min søn blev født knap 4 uger før tid – vejede 3500 g – og nærmest det eneste, de ikke var bange for, var at jeg skulle have haft sukkersyge.
Indlægget er nok ret dårligt i forhold til “normale” gravide.. for – jo – hvis jeg bare gik der hjemme – eller ikke havde andet at tænke på, så ville jeg med glæde og fornøjelse have taget en dag og brugt på netop en glukosebelastningsprøve.
Mange hilsner
Pernille
Min datter har den 28.10.08 født en pige. Under graviditeten blev der konstateret graviditetssukkersyge. Min datter er overvægtig, og derfor tilbudt testen, selv om hun måtte bruge nogle timer på det. Efter fødslen kommer de på neonatal afdelingen, da den lilles blodsukker er for lav. (Blodsukkeret skal være mindst 2,5 mmol/l). På et tidspunkt kommer det under 0.7 mmol/l hvilket er kritisk, barnet kan gå i krampe, fald i legemstemperatur m.m. Behandlingen stod på sondemad hver anden time, i begyndelsen modermælkserstatning og lidt senere modermælk kombineret med amning. Der ligges et drop med tilførsel af sukkeropløsning, og blodprøve hver anden time hele døgnet. Efter nogle dage er det ikke nok, så der bruges medicin (prednisolon). Efter 14 dage bliver de udskrevet, og alt ser ud til at være ok nu. Morfar
Godt at høre, at det endte godt.