Jeg ved godt, at babyen ligger ind i mig, og at jeg derfor bliver "nødt til" at dele min mad med den. Det er også helt ok. Indimellem bilder jeg mig selv ind, at jeg kan mærke, hvorvidt Bible kunne lide, det der kom ned, eller om Bible heller havde været foruden. Nogen gange reagerer babyen med en hulens masse aktivitet – f.eks. efter jeg har spist noget meget krydderet. Og jeg har ikke svært ved at forestille mig "hans" lille babyansigt, der vender sig og rækker tunge af, at DET bestemt ikke var noget lækkert.
Men det jeg ikke forstår, er drøvtyggeriet.
Når jeg spiser et eller andet. (Det værste er faktisk yougurt og sådan noget) så sender jeg det videre i systemet. Men så går der kun ½ time… så har jeg fornøjelse af det igen.. Og denne gang har babyen taget enhver smag der bare var tilnærmelsesvis lækker – så denne gang er det bare smagen af rå mavesyre, der ligger og skvulper helt oppe i halsen. (Andre ville måske kalde det "sure opstød") Det er ikke hele tiden – og det er ikke hver dag, der er lige slem.. Men når der så kommer en slem een… Uha – så er det ikke svært at føle sig MEGET besværet af sin graviditet og sin Bible.
Bible må godt vente med at gylpe til den rent faktisk er kommet ud.