Endelig… endelig dufter her lidt af baby. Vi fik købt vores vugge – og modsat Jalo, så ELSKER jeg de farver, der er fremme idag. Lyse, stille nuancer, der er mønstret så harmløst, at man ingen risiko løber.
Da min datter var lille, var det de stærke farver, der var fremme.. Og hvor følte jeg mig bare som en elefant i en glasbutik….Det var slet ikke mig. Orange, røde, blå og grønne pletter overalt. Indeni mig er det bare alt andet end "babyagtigt" … men sådan er vi gudskelov så forskellige.
Denne gang kan jeg med fornøjelse konstaterer, at man kan få HVAD-SOM-HELST i det stof, jeg har valgt – hvilket medfører, at det hele ser pænt ud og matcher.
Vuggen er tom endnu, og det er svært at forestille sig, at der skal ligge et lille væsen ned i. Men nu er pladsen og møblerne der. Nu kan vi bare sætte os til at vente.
Det er nemmere at glæde sig, når følelsen bliver konkretiseret i form af noget fysisk. Jeg får et helt sug i maven ved tanken om, at den lille en dag skal sove i vugge. En dag om 8-12 uger
(Det er iøvrigt en model "Monica" fra BabySam.. Der var een, der spurgte forleden, men da kunne jeg ikke huske hvad den hed. Den koster 1599 inkl. himmel, himmelstof og kantstof)