Jubiii.. De penge, vi har talt om i de sidste to månder, har nu ENDELIGT nået min konto – hvilket nu betyder, at den lille måske ligefrem har en seng, når den bliver født .. Hurra.
Problemet med sådan nogle "ekstrapenge" – er at man bliver så glad for at de er "tilovers" at man hurtigt begynder at dække huller med dem. Man havde jo alligevel ikke regnet med dem 🙂
Da kæresten gav mig den, var det med en "Dette er til Bible" bemærkning. I mellemtiden er det blevet til at vores store pige, da gerne må få for 1000 – 2000 kr tøj – og måske ville det også være rart, at få fyldt hans "lommepengekonto" op. Hvis der så evt. også lige var til en middag til os to … og så er det også ved at være sidste chance, hvis vi skal forkæle hinanden lidt.. Så meget kan en baby da heller ikke koste..
JO – det stakkes barn kan. Jeg holder krampagtigt fast i mit ufødte barns penge.. Lige til vi skal bruge dem.. Uha,- jeg kan slet ikke vente.
Det handler også om prioritering, for jeg kan sagtens med god samvittighed købe mig en opvaskemaskine for de penge, for en opvaskemaskine er jo også for babyens skyld.. Så er der mere tid til babyen 🙂 Og en mikroovn.. Det er jo KUN for babyen, at vi skal have den.
Min priotering af de penge, er LANGT mere fornuftig end resten af familien – men de synes vist at hver af deres måder at prioriterer på er mindst lige så fornuftig som min.