Photo

En liter minimælk

Ved tilberedningen af morgenmaden (læs: Corn-flakes med mælk) åbnede jeg en ny liter mælk. Jeg fik hældt lidt i min datters skål og stod tilbage med en 3/4 fyldt liter mælk.. Og pludselig så jeg min ufødte barn i den 3/4-fyldte liter mælk!!

Jeg prøvede at sætte mælken på vægten: 722 g. Det er ret nøjagtigt hvad babyen i min mave vejer n u. (Uden iøvrigt at kunne vide det, andet end fra diverse artikler og nyhedsbreve)

Sådan en liter mælk er altså ret meget. Den vejer rimeligt til og den fylder – ikke mindst – meget. Ingen tvivl om, at min mave også fylder – der kunne sikkert proppes de første 10 liter mælk ind.. men at tænke sig: Et lille miniature menneske i størrelse “1 liter minimælk” ligger lige nu og svømmer rundt i min mave. Den tanke er på mange måder fuldstændig uforståelig – og så alligevel så håndgribelig.

Mælken blev forsigtigt sat tilbage på plads i køleskabet.

 

/ Graviditet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *