Efterhånden bliver jeg nødt til at grine lidt, af al den “rykken tilbage” med terminsdatoerne. Min egen dato er nu så langt tilbage, så vi så syner, da vi første gang fik en posetiv graviditetstest – ligesom den ægløsning, som jeg tydeligvis havde d. 13. september også er blevet en saga blot – i virkeligheden blev jeg først gravid mange dage efter – ifølge sidste scanning.
Jeg forstår ikke formålet med al den rykken frem og tilbage med få dage af gangen. Jeg kan ikke gøre ret meget andet end at trække på skulderen og håbe på det bedste. Hvis mit barn er for stort i midten af maj, – så kan jeg bare håbe på, at der er en jordemor, der kan gennemskue tallene og har medfølelse nok til at hjælpe mig.
Det er lidt trist at blive rykket tilbage – igen. Hvorfor ved jeg egentligt ikke, for – igen – barnet kommer når barnet kommer – men det bliver bare mere og mere urealistisk, at det skal komme til den fremregnede dato.
Jeg forstår ikke helt, at man bliver ved med at gå så meget op i det. Jeg har en ven, der blev rykket 1,5 måned tilbage – se,- såden en rykning kan jeg forstå – der er det klart for alle, at der er sket en fejl,- men det er vist mere normalt at blive rykket en dag eller to 3 – 4 gange.. som jeg er blevet det ved begge mine graviditeter.
Jeg har regnet på min sidste graviditet. Hvis man havde bibeholdt den første terminsdato : 8. november – havde terminen slet ikke været så tosset – jeg gik i fødsel d. 2. november (vandet gik) og fødte d. 4. november.. altså 4 dage før termin. Men terminen var rykket frem til d. 18. november… hvilket betød, at jeg fødte 14 dage før.. og at vandet gik 16 dage før tid.