Idag skal vi hjem og hente vores dejlige datter, der har overnattet hos farmor.
Som sædvanlig har vi fået alt for meget og alt for god mad hos svigermor.
Babyen mosler godt – hvilket er rart, selvom der stadig ikke er andre end mig, der har mærket det.
Vi gik hjem idag gennem det smukke danske vintervejr. Hvor er det dog romantisk når sneen knitre under fødderne på een. Alting er så smukt og rent, og bare det at trække vejret er en fryd – så rent og skønt..
Men så er det bare lige, at når der er mælk i mine bryster, så gør det vanvittigt ondt, at der kommer kulde på dem 🙂
Imorgen tager jeg 8 bluser på og to jakker,- og så går hele vores lille familie en go tur i skoven – måske medbringende en kælk.
Jeg er begyndt at tale mere med babyen. Det er hyggeligt at gå og snakke lidt med sig selv – og jeg ved fra min store pige, at det vitterligt gør noget, når barnet bliver født. Da vores datter blev født, var der slet ikke nogen tvivl om, hvem hun "kendte" og hvem hun ikke "kendte" Det var ret sødt.
Vi er begyndt at drømme. Babyens ankomst bryder med ideen om, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Vi har så længe troet, at vi IKKE kunne få børn, så nu begynder vi at lege med tanken om at få een mere. Vi er dog enige om, at det skal være indenfor relativ kort tid efter babyen i min mave bliver født. 3 år tror jeg vi giver projektet – så er min kæreste også 40 år og jeg er 35 år. Hvis jeg bliver gravid i de tre år – så skal vi have 3 børn ialt – bliver jeg ikke gravid .. ja,- så er vi en lykkelig familie med 2 børn. Men drømmen er klart at prøve at have børn, der er "søskende". Det kommer vi ikke til at prøve med vores store datter idag – fordi der er 7,5 år imellem dem. De kommer aldrig rigtig til at lege sammen. Det kunne være skægt, at give den næste en søskende, den kunne lege med. Men det er jo bare fanatasi. I betragtning af, at vi var tre år om at skabe dette vidunder,- så er chancerne jo ikke så store.