Jubiiii – endelig kom jeg i gang med motionen igen. Mellem jul og nytår købte jeg en video med Charlotte Bircow om graviditetesmotion – og i den fortæller hun, at det også er en god ide, at konditionstræne. Det er for koldt og for glat til at jeg tør cykle igen lige nu,- men jeg kan jo sagtens starte op med aerobic – så det er hermed gjort,- og hvor gjorde det godt. Mave er lidt i vejen ved nogle af benspjættene,- men det er vel kun at forvente – så må jeg bare spjætte lidt længere ud til siderne 🙂 Jeg blev dejlig varm, og var skønt forpustet. Hvor er det dog dejligt at bruge kroppen igen. Jeg glæder mig helt til at komme hjem og svede igen idag.
Datteren fulgte med – og prøvede også at lave lidt – halvhjertet. Jeg håber, at jeg kan inspirerer hende lidt.
Babyen stortrives – den sparker og mosler til den store guldmedalje. Sidste gang på denne tid, var det en hel vane for min kæreste at mærke liv – men denne gang har han endnu ikke prøvet. Der er naturligvis ikke noget at gøre ved det – men det gør mig lidt bedrøvet. Jeg føler mig lidt "alene-gravid" – ikke at jeg bebrejder ham på nogen måde – for han har ret i, at der er vigtigere ting lige nu – og frem til fødselen.
I starten af denne graviditet troede jeg ikke på det,- nu hvor vi tror på det, så er der ikke tid til at være lykkelig – fordi andre ting er vigtigere – det er ikke helt morsomt.