Det var det sødeste og mildeste væsen, der tog imod på Glostrup. At være til jordemor var en fornøjelse af dimensioner.
Først talte vi blødninger – og hun gav mig ret i, at det er en go ting, at "tyde kroppens signaler" frem for hele tiden at blive scannet. Hun mente endda at kunne forklare de fleste blødninger (punktblødninger – samt blødning ved samleje, svarende til at mine slimhinder bløder lidt) hvilket var rart og betryggende.
Vi talte også om kost, og hun ville give mig en henvisning til en diætist – hvilket igen er rart. Jeg ville være meget ked af det, hvis denne graviditet gør, at jeg skal starte forfra, og ligenu har jeg taget ialt 7 kilo på siden starten. Det SKAL stoppes.
Sidst, men ikke mindst talte vi om, at jeg er bange for at få et stort barn. Jeg forklarede hvormeget min datter vejede,da hun blev født (4 kilo) og at min mor fik størrer og størrer børn. Jamen det ville hun noterer, og NATURLIGVIS skulle jeg ikke føde en klump på 5 kg, hvis man i forvejen kunne være opmærksom på det. Under sidste graviditet var det det ene spørgsmål, der gav mig koldsved om natten. For DENGANG, var jordemoren ikke sådan lige at hugge i. "Store børn er sunde børn" – og så havde jeg ellers bare af at finde mig i, at babyen indeni mig voksede og voksede. Jeg fødte 14 dage FØR tiden – og min datter vejede 4 kilo.
Det er godt nok rart, at der er nogen, der tager min bekymring alvorligt. Forhåbentligt vil det aldrig blive nødvending at gøre noget, men HVIS tiden løber og HVIS man har mistanke om, at babyen er meget stor, så fortalte jordemoderen mig, at så ville man scanne mig til den tid, og derefter tage stilling til, om det er smart at sætte mig igang før tid f.eks. (Altså indenfor 14 dage omkring min termin)
For at sikre, at alt er vel, efter al det bløderi, forslog hun, at vi skulle lytte hjertelyd. Hvilket jeg bestemt var glad for. Der gik kun et øjeblik, så hørte vi den mest vidunderlige lille fiskekutter sejle rundt i min mave..