Vi var til juletamtam igår. Og … sørme om der ikke var en anden, der pludselig og med stolthed kunne fortælle, at hun også havde termin i juni. Desuden kunne hun og hendes mand fortælle en barsk historie om, at det var været en hård og lang proces. Det var virkelig underligt. Det er første gang, jeg har stået overfor en anden gravid, der OGSÅ har svært ved at fatte, at den er go nok. Det var beroligende – og jeg er så glad på hendes vegne.
Blødningerne er overstået – så fra idag er cyklen kommet frem igen. Jeg har besluttet mig til – her i starten og for at træne op igen – kun at cykle 2 gange om ugen – svarende til ialt 50 km. Men jeg vil bestemt gerne helt op på 3-4 gange om ugen igen. Det ER nu rart med en fast krop, selv når maven stritter. Jeg kan mærke på mine lår, på mine mavemuskler og på min arme, at jeg bliver "slappere" og det er ikke bare graviditeten. Jeg glæder mig helt til at komme på cyklen igen.