Blødningerne er der hele tiden – men det er meget lidt. Det er så lidt, at jeg end ikke få en plet i mine trusser.
Jeg ved med mig selv, at jeg vil føle mig som en idiot, hvis jeg ringer til gynækologen IGEN. På den anden side, er det hårdt at skulle gå sådan her til d. 2. december, hvor jeg har første jordemorbesøg. Uden egetligt at vide hvad der sker.
Men jeg er tappet totalt for energi. Kan intet. Træt, træt, træt.
.. og min datter har fødselsdag mandag…