Da jeg kom op til gynækologen, følte jeg egentligt, at jeg lidt spildte hendes tid. Der er flere måneders ventetid for at komme til hende, og her var jeg… .gravid af egen kraft.
Men hun blev naturligvis bare glad på mine vegne. Hun HAR jo også set mig før.
Men så regnede jeg så med, at det var det. At hun nu havde konkluderet, at jeg var gravid, og derpå kunne hun stryge mig som patient.. "Mission lykkes – uden hjælp" – men næ nej,- jeg skal komme til scanning på fredag i denne uge.
Da hun sagde det d. 1. oktober syntes, jeg det var lidt "spild af tid". Der er så mange kvinder, der ville slå ihjel for en tid hos hende… og her fik jeg sådan en luksusbehandling.. En opfølgning på en "hjemmelavet" graviditet.
Men nu er jeg MEGET glad for hendes disposition. Jeg er så meget i tvivl. Helt sikkert, fordi vi har prøvet så længe. Hvis jeg kunne komme til lægen hver dag, så ville jeg gøre det – bare for at sikre mig, at alt er ok. Det er ikke fordi der kan gøres noget, hvis jeg taber min graviditet – men jeg er trods alt mere roligt, når jeg lige har fået afvide, at alt ser fint ud… så kan jeg holde angste på afstand nogle timer .. eller måske ligefrem nogle dage.
Så lige nu glæder jeg mig bare afsindigt meget til at se de første billeder af "Bobl" – som han/hun efterhånden har fået som fosternavn. (Indtil vores datter finder på et andet,- men det kræver, at hun først får afvide, at jeg er gravid) Når jeg kan se, at fosteret bevæger sig .. og sidder som det skal, er der kun 3 uger tilbage at være bekymret i. Og lur mig, om ikke gynækologen følger mig lidt længer.