6+3 Angst, koldsved og hysteri

Jeg er så bange. Jeg tror ikke en disse på, at det nu skulle lykkes.

Jeg er bange, når jeg har symtoper, fordi jeg er overbevist om, at det er noget, jeg bilder mig ind,- som alle de andre gange.

Nu har jeg ingen symtoper, og nu er jeg ræd for, at der er noget galt – at embryoriet er dødt i mig. Holder jeg aldrig op med at være bange ? Angsten fylder ALT.

Jeg har set situationen for mig 100 gange. "Jeg er ked af det, men der er ikke noget liv" .. jeg vågner op badet i sved. Hvad så? Hvad gør jeg så?

Jeg tør slet ikke have et personligt forhold til min graviditet. Sidste gang, hed min graviditet "Bebse" – Bebse kunne vi forholde os til – elske, mærke og håbe for. Denne gang er det Bobl – men nu har jeg slet ikke de sammen tanker,- for denne gang er det eneste jeg håber, bare at Bobl klarer sig gennem 12 uge.

Jeg hader statistik. Vi så et fantastisk program igår vedr. graviditet. "5 ud af 6 graviditeter går til ingen udgangen af 12 uge." Se, det var da lige en oplysning, jeg havde brug for. Jeg VED jo godt, at for hver dag, der går, er der lidt mere chance for, at alt også er ok imorgen .. men .

Glæden lader vente på sig.