Lige om nogle få timer går det løs. Nogen starter med grønlands kaffe – mens andre er travlt optaget af at sætte lydanlæg op. Øllerne er lige ankommet. Og alle har fanget ideen om “kun sølv, sort og hvid”. Selv hende, der i virkeligheden er syg – og som burde ligge under dynerne, er mødt op.
Årets julefrokost starter lige om lidt.
Og hvad er så julefrokosten? For tankerne falder vel først og fremmest på, at det er festen, hvor folk knækker sig i stride strømme. Hvor helt forkerte falder for helt forkerte – og hvor det er svært at se chefen i øjnene i morgen.
Det er ikke min julefrokost.
Min julefrokost er den, hvor jeg sidder og betragter de unge – der ubekymret og lykkelige danser rundt. Festen hvor jeg griner, så jeg er ved at kaste op, af de julelege mine gode kollegaer har fundet på. Hvor jeg får min julegave – og min personlige hilsen fra min chef. Ord, der altid varmer. Det er aftnen, hvor jeg – med en lille skid på – får mulighed for at snakke med kollegaer andre steder i huset. Og netop i år bliver det en særlig julefrokost. For i år kommer alle dem, der ikke sidder her længere, også med. Og se DEM glæder jeg mig super meget til at se.
Så her i huset – her i firmaet – er julefrokosten ikke noget skidt med skidt på – men en aften, jeg ser frem til.