Idag har jeg det, som var jeg 14 år igen. Jeg har egentligt mest lyst til at bruge hele dagen på at sætte venstre hånd dovent under min kind – og lade højre hånd skrive på et stykke papir .. Hans navn – i al uendelighed. Hans navn i små bogstaver, runde bogstaver, kønne bogstaver. Hvor mange gange kan hans navn stå på et stykke papir? Der findes kun den ene tanke: Hans navn.
Han lever indeni mig idag, så jeg føler, jeg må eksplodere. Som om der ikke er plads nok til alle de følelser, jeg nærer for ham. Uanset arbejdets vigtighed og nødvendighed, falder tankerne hele tiden tilbage på det ene: Hans kys, hans omfavnelse. Hans ord. Hans løfter og smil. Hans varme krop ved min. Hans duft. Tankerne forsvinder ind i et parellet univers, hvor kun han eksisterer.
Når jeg lukker øjnene og dufter til, kan jeg stadig dufte hans deodorent på min bare hud. Jeg kan stadig fornemme hans skægstubbe fra det sidste farvelkys.
Hold OP hvor er der lang tid til Onsdag eftermiddag
Uhmmm dejlig fornemmelse (-:
Kender den godt, alt for godt, stort dybt suk ~(o;
Når jeg ser et glimt af hende, eller der kommer en text på mobilen, NU er der kun 57 timer til vi ses næste gang, sååå… Suk…
—
Blæsende Solskins hilsen fra BORNHOLM… Kent(-: