Det er ved at gå op for Jonathan, hvad skilsmissen medfører. Alt i alt er han vist godt tilfreds, for han har fået flere voksne i sit liv – voksne, som han oprigtigt holder meget af – og som han højlydt proklamere “Jeg SAVNER dig” hvis de er væk for længe.
Imorges gik Jonathan i gang med at gøre bordet størrer. Vi sad 4 om bordet, min kæreste, min datter, Jonathan og mig. “Her skal far sidde” forklarede han.. “Og her skal fars kæreste sidde”.
Min datter smilede “Hvor skal din stedbror og stedsøster så sidde?” spurgte hun skælmt. “Der” proklamerede knægten og pegede ned i den anden ende. “Og så kan dine to drenge sidde der” sagde han henvendt til min kæreste.
Og pludselig følte bordet så underligt tomt – for vi manglede ikke mindre end 6 deltagere i vores ellers så hyggelige morgenmadsseance.
Et eller andet sted kunne det være fantastisk en dag at samle alle – på alle sider. Hans børn og hans eks, min eks – og hans nye familie. Sikke en fest, der ville være.
Mon ikke i skal vente bare lidt med det *GG*