Den lange arbejdsdag

Klokken er 6:20, når vækkeuret ringer første gang – og jeg – klatøjet og træt – bevæger mig væk fra mit varme leje. Første tur er badet – men lige inden vækker jeg storepigen – og rusker blidt i lillemanden, så de langsomt kan komme fra deres varme dyner.

Herefter går morgenen i et virvar. Der skal morgenmad på bordet – og to børn skal i tøjet og have børstet tænder. Og hvor er nu hårbørsten? Jeg skal soigneres og gøre mig klar. Og kl. 7:30 er Jonathan og jeg på vej ud af døren. Vi snakker og synger på vej til børnehaven. Imorges måtte han ligge hen af min ryg – for han var træt, mit lille pus.

Kl 7:40 vinker jeg til lillemanden og stormer tilbage for at gøre storepigen skoleklar – og vi bevæger og sammen ud af lejligheden når klokken nærmer sig de 8:00.

Herefter har jeg dagens første pause. 30 minutter i selskab med s-toget mange andre mødre og fædre, der alle som een ser ud som om dagens første pause bekommer dem lige så vel, som den bekommer mig.

Herefter knokleriet på jobbet – og igen retur – og direkte i børnehaven for at hente lillemanden.

Herefter er gøremålene mange. Lillemanden skal en tur på legepladsen, vasketøjet skal ordnes, der skal støvsuges og vaskes op og så var der også den gule legobil, lillemanden så gerne vil have, jeg samler for ham. Der skal ordnes bordplade og lægges tøj væk. Og aftensmaden forresten.. den skal også på bordet.

Når den er på bordet, er der opvasken igen. Og madpakkerne – og badene og putningen og snakkene.. og inden jeg får set mig om er klokken slagen 23:30. “Det er en lang arbejdsdag, du holder dig, skat” konstaterede kæresten smilende, trods han havde forsøgt at lette dagens mange gerninger ved at hjælpe, hvor han nu kunne.

Ja – gu er det en lang arbejdsdag – fra 6:30 til 23:30 – men imorgen når jeg vågner, gør jeg det igen: Og jeg elsker hvert eneste minut.