Mit køkken

Mit køkken er ved at være færdigt. Ham, der kysser så fantastisk, kom med en hulkileliste igår – som nu skal sættes på plads. Derefter mangler der lidt klatmalerier hist og her – men køkkenet ligner efterhånden det, der er – et køkken.

Der er en lille “bar-lignende” installering på den ene side af bordet. Dette medfører, at der er lidt plads at sætte af på – og at køkkenet – der hvor der arbejdes – er lidt bredere.

Tak til Thomas for opsætning af skabene – og til Anders – for at væggene er hvide. Kokosmakronerne har jeg selv ansvaret for 🙂

Under baren er der tre skabe, der åbner “lidt anderledes”. Her er der plads til alle tallerkner – samt glas. Dette medfører, at mine børn – begge af dem – selv kan nå glas og tallerkner – og det sparer mig for adskillige ture til køkkenet – og giver dem en fælles mulighed for at hjælpe i det daglige. Køkkenet er blevet lidt mere deres.

Desuden er der kommet skuffer over det hele. Skuffer, skuffer, skuffer. Det hjælper godt til at holde ordne – og så er det så rart med det “luk-selv” system, der er i det.. så ungerne ikke kan smække med noget. Næ nej – en fiks anordning sørger for, at skufferne lukker automatisk og let. Tak til Thomas for opsætning af den fikse ting.

Man kan dårligt skimte det – men gulvet under er blevet FANTASTISK flot. Det er 50 år gammelt – og lignede mildest talt noget, der var løgn. Nu er der lyst og utrolig pænt – med lettere patina, der alligevel fortæller, at køkkenet – trods nyt, nyt nyt – alligevel har en alder bag sig. Tak til Henrik for det!

Lamperne tog sin tid at finde. Og jeg var ikke sikker selv efter de valgt. Men da de kom op, var der ingen tvivl. Billedet her yder INGEN retfærdighed. Lyset er varmt og orange – og giver hele køkkenet et ærligt indtryk af varme og hygge.

Tak til Morten for opsætning af dem – og ikke mindst: Tak til Hans Kurt for at søge for elektrisiteten, så lamperne kan tændes til at starte med!!

Der hvor “det nye køkken” virkelig kan mærkes, er med de nye hvidevare. Induktionskomfuret er super enkelt – og virker bedre, end jeg havde troet. Og ovnen er jeg forelsket i. Aldrig mere skal jeg brænde ting på – nu indstiller jeg bare, hvor længe tingene skal have – så slukker ovnen automatisk. Ligeledes med kogepladerne – Timeren er lige til at indstille – og derefter slukkes der for varmen efter x antal minutter. Tænk: Kartofler skal ikke nødvendigvis have den der sorte flade i bunden 🙂

Tak til Kasper for at installere skitet – til Thomas for at opbygge elementerne omkring og opsætningen af verdens fedeste bordplade – og Hans Kurt for den stikkontakt, der titter så lystigt frem på billedet bag induktionspladerne.

Jeg synes der bliver ved med at mangle noget. Lige nu er det hulkilelisterne – men de skal nu nok komme op idag eller imorgen. Desuden skal jeg have besøg af en VVS mand for at få tilsluttet min opvaskemaskine – og så skal der ses nøjere på alle lister og paneler i køkkenet.

Men nu er der lamper og gardin. Det sidste har jeg ikke haft i de 8½ år jeg har boet i lejligheden – og selvom gardiner i køkkenet ikke skal bruges så meget – så er de nu alligevel dejlige.

Når jeg ser på køkkenet idag – og på de MANGE MANGE arbejdstimer, der ligger i det, kan jeg godt grine ret grundigt af mig selv. Min grundide – inden organisationstalentet i form af min veninde, kom på banen – var “når elementerne er her – river jeg køkkenet ned – og så må jeg jo bare sætte det op igen – bid for bid”. Helt ærligt: Jeg var DØD inden køkkenet var komet op! Det har krævet SÅÅÅ uendelig mange flere håndværkdsmæssige kompetencer, end jeg kan hoste op med – så jeg er dødelig taknemmelig for alle de mange, mange timers hjælp, jeg har fået.