Verden har været lidt på hovedet siden fredag nat. Fredag gik fint nok. Der var et hav at ting, der skulle klares – og et hav af mennesker at tale med. Når psykologer anbefaler, at man taler oplevelsen igennem, så har jeg fulgt dem til punkt og prikke.

Men søndag vendte bøtten. Jeg var bare SÅÅ træt. Og det endte faktisk med, at jeg sov langt det meste af dagen væk. Nogle timer lå Jonathan sammen med mig – men ellers kunne jeg høre, hvordan han og hans søster sad i stuen og legede med computere og lego.

Og her er det jo så fantastisk at have en pige på 12 og en dreng på 4 år.. for de mente da bestemt de ville overraske mig. Jeg hørte dem godt. “Kom Jonathan – Du skal lige hjælpe mig”. Og langt væk hørte jeg hvordan de hyggede sig – og hvordan storesøster instruerede lillebror.

Lillebror fik så ødelagt overraskelsen: “MOR .. VI SKAL HAVE PANDEKAGER” sagde han med høj stemme.. Noget højere end hvad der passede storesøster, der nu forsigtigt havde lavet hemmeligheder.

Og så lå jeg ellers der og blev forkælet. Min datter havde lavet de dejligste pandekager. Hun havde brygget lidt kaffe til sin mor – og der var mælk til børnene. Alt sammen serveret i sengen på vores sygebakke. Pandekagerne smagte fantastisk – og mellem pandekagerne fik vi grinet og snakket – og de fik fortalt mig lidt om den dag, jeg næste selv havde misset.

Verden er altså et nemmere sted at være, når man har verdens bedste børn.  

4 Replies

  1. Ååårh!
    ikke noget så skønt som en stor pige der kan lave pandekager! MMmm!
    og en stor dreng der også synes det er fantastisk!
    …. faktisk sidder jeg lige og smiler ved tanken… der bliver også 8 år imellem min datter og min kommende søn ;o)
    Og så til det alvorlige! uuuh for en oplevelse! godt det er godt og grundigt gennempløjet og gudskelov at det blot var et par dumme tøsedrenge-hængerøve-møghvalpe! Grrr!
    og kram! -til jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *