Jeg ved hvad mit svar er – og efter d. 15. februar 2008, er muligheden for “uventet gæstgiveri” i mine stuer ALVORLIGT neddroslet.
Mine børn var hos deres far – og jeg var gået tidligt i seng. Jeg lukkede af for natten kl. 23 – og slukkede al lys i lejligheden. Jeg mente at have låst døren, da børnene gik allerede om formiddagen – så da jeg gik i seng, tænkte jeg ikke nærmere over det.
Før kl. 3:19 om natten.
Jeg vågnede ved at min datters skuffer gik.. Skuffe ind, skuffe ud, skuffe ind, skuffe ud. Og så var der nogle stemmer. Til at starte føltes lydende bekendte. Min datter smækker med skufferne på netop den måde. Men kl. 3:19? Noget i mig vidste godt, at noget var galt. Og stemmer – i stuen? Jeg tog dynen omkring min nøgne og meget trætte krop, og gik ind i stuen.
Nu har jeg så fundet ud af, hvordan man kan gå fra 0 til 1000 i raseri på under en brøkdel af et sekundt.
Der midt i stuen stod to fremmede mænd. To unge fyre i starten af tyverne. Den ene var omkring 20 cm højere end mig, den anden måske 15 cm højere. Begge forholdsvist muskuløse. Helt fremmed var de faktisk ikke. Jeg har set dem begge før: de gange, jeg har været oppe hos min overbo og bede dem om at skue ned for musikken.
Scenen var grotesk. Al lys i lejligheden var tændt – og lysekronen i spisestuen viste tegn på, at de forholdsvis høje fyre var gået ind i den. “Vi gik bare forkert” sagde den af fyrene, der stod med min datters bærbare computer under armen – med ledningerne hængende efter sig. “Vi gik bare forkert” grinede han. GRINEDE han. Den unge mand længst væk søgte øjeblikkeligt mod døren – mens den anden stod og grinede akavet og dumt.
Hvad får en kvinde – der er alene hjemme, ganske nøgen og kun indhyllet i en dyne, til at skubbe til sådan en idiot? Hvad får hende til, med den ene hånd hun har til rådighed, at FLÅ computeren ud af hånden på idioten – og fysisk SKUBBE ham ud af døren? Hvad for hende til at overveje, hvordan hun kan stoppe den første, for at tjekke hans lommer? Nøjagtigt HVOR meget raseri skal der til, for at raseriet overtager AL angst og kun efterlader handlekraft og skrig?
De var kun komme ud af døren – og jeg havde kun lige fået låst den efter dem, før jeg faldt sammen, grædende og hysterisk. Angst og bange og ensom og alene.
Politiet var her indenfor ti minutter – de mødtes med min hidkaldte mor, da de stod udenfor opgangen for at finde ud af, nøjagtigt hvem der havde hidkaldt dem. “Det er min datter” sagde min mor handlekraftigt og førte dem op til mig, der i mellemtiden var sunket sammen i sofaen som en skygge af mig selv.. Rundtosset, med tunnelsyn og i chok og fornægtelse over, bare 10 minutter før at have skreget, råbt og skubbet to tyve i mit hjem ud af min dør.
Uventede gæster: De får en hysterisk kælling. Og tænk: Hende er jeg ret stolt af.
Hvor jeg kender følelsen. For en 8 år siden boede jeg alene i et toetagers rækkehus i Odense. Jeg sov på førstesalen. Pludsselig en nat vågnede jeg ved at det knirkede i stuen og det gjorde det kun hvis der gik nogen. Jeg fik listet mig ned ad trappen og en ung fyr kom ud fra stuen i det samme. Jeg råbte rigtig højt: “Kan du SÅ komme ud”.
Heldigvis var intet taget, så han har kun lige været kommet ind. Bagefter fatter man jo ikke at man TØR bevæge sig alene. Men det er jo lidt lige som dig…. de skal f… ikke komme her 🙂
Det første jeg gjorde var at låse døren (og nej det var den joikke fra starten af!) og kigge rundt om der var flere. Først bagefter kom reaktionen og jeg sad oppe i sengen og rystede HELT vildt meget…..
Men SEJT gået synes jeg….. Det må alligevel være underligt når det er nogen man kender der lister ind på den måde og så oven i købet GRINER ad det. Hvad pokker bilder de sig ind???
Hold fast, hvor er du sej!!! Hatten af for dig.
Det må ha’ været en voldsom og ubehagelig oplevelse. Jeg håber at du har folk omkring dig nu, så du ikke er alene.
Stort knus og imponerede klap fra MBE
Hold da op, en forskrækkelse at få.
Men sejt gået, at du ikke bare fandt dig i det.
Håber at du er o.k. igen og at du har nogen omkring dig, som du kan få talt det igennem med 🙂
Jeg synes ligesom de andre at du er sej!
Men kan også godt forstå dit chok.
Pas på dig selv – og forkæl dig lidt ekstra de næste par dage. Du har fortjent det.
Puha Pernille – sikke en skrækkelig oplevelse. Du har en indre power, der til enhver tid vil beskytte dig selv og dine.
Sådan tror jeg også jeg vil reagere, men man ved aldrig. Du er godt nok sej!!! 🙂
Hold da op! Jeg kan godt forstå du er ret stolt af dig. Det ville jeg også være. Aner ikke hvordan jeg selv ville have reageret, men din reaktion var da godt nok sej. Sådan! At der efterfølgende nok kommer en reaktion, er der nok ingen tvivl om. Håber du har gode støtter omkring dig.
Deter fanneme godt gået! Sådan søster. Når bare man bliver gal nok, ka’ man klare meget. Sådan et par opløbne, uopdragne lømler. De sku’ fanneme ha’ nogen bank. Hvor jeg forstår reaktionen bagefter. Det må jo være skræmmende. Og også lidt opløftende, at det kan lade sig gøre. Men som Sofie skriver, håber jeg du har baglandet i orden, for en reaktion udebliver formentlig ikke.
Men sejt er det nu!