Jonathan og jeg spiller monopoly. Og Jonathan fusker ganske åbenlyst med det der helt særlige filursmil, kun Jonathan kan stikke een.
“Se mor – En sekser” siger han – mens han peger på terningen, som han lige har sørget for at placere netop på sekseren.
Hvad han ikke ved er, at moren egenligt ikke synes det er så synd alligevel – for nok placerer han terningen, så den står på en sekser – men når han så går de seks skridt, så har han endnu til gode at kunne gennemskue, hvor de seks skridt medfører, at han lander. Så han snyder – men lander alligevel på mine forlystelser – og må betale mig.
Men det kommer lige så langsomt. En enkel gang snød han, da han kom til “Onkel Mangepenge.” Der var to skridt til alle de gode penge – og så var han alligevel snu nok til, at lade terningen bliver til en toer – i stedet for en sekser.
haha