Åhh.. at sidde der i biografens mørke og lade følelserne mosle ind i kroppen. At mærke, hvordan kroppen givet et sæt, når billedernes symbolik fylder så meget i krop og sjæl, at man næsten ikke kan have det. Fingre, der hele tiden er på vej op til ansigtet, for at skjule for det, øjnene ønsker at se – men næsten ikke kan.
Drageløberen er een af de første film, jeg har set LÆNGE. Og jeg står stadig på venteliste på biblioteket for at komme til at læse den. Det var bestemt ikke nogen skuffelse – tværdimod. Det var en fantastisk lille historie.
Det mest fantastiske er den måde historien er så afrundet og smuk – og at den historie fletter sig så ind i Afganistans historie. For det er ikke som sådan Afganistans historie, der er hovedperson. Afganistans historie bliver en elegant baggrund til en iøvrigt rørende historie.
Nu kan jeg slet ikke vente med at få bogen fra biblioteket.
Glæd dig! Eller køb den – har set den til 50 kr i føtex. Den er bestemt værd at læse. Har ikke set filmen endnu, men ser frem til en stor oplevelse 🙂