“Hej Pernille
Jeg skriver her da jeg ikke på bloggen kan finde din email
Vi på ** Kro er meget kede af din oplevelse fra 4. okt 2005 14:32. Vi mener selv at denne oplevelse ikke er et retvisende billede af vores service på kroen.
Vi vil blive meget glade hvis du kunne slette dit indlæg da det ligger højt på googles søgeside når der søges på ** Kro, hvorefter vi tit og ofte bliver konfronteret med din blog af gæsterne.
Med venlig hilsen
Martin
** Kro”
Den kommentar fandt jeg under et helt andet indlæg idag. Indlægget han henviser til er dette
Og det bringer faktisk en rigtig interessant debat til torvs.
Jeg er en lille skaldet forbruger (Ok – helt skaldet er jeg ikke endnu men…)
Jeg havde en oplevelse, som jeg var utilfreds med. Og jeg skrev efterfølgende om det på min blog. Jeg nævnte tingene ved deres oprindelige navn. Mit primære formål med indlægget var at stille skarpt på forhold, at børn ofte er meget dårligt stillet, hvis man gerne vil ud og spise. Og her var det ultimative eksempel.
Et godt blogindlæg, efter hvad jeg mener, et blogindlæg skal være. Udgangspunktet var ikke, at skælde kroen ud – men at diskutere, hvorvidt det var rimeligt at behandle børn sådan – og jeg ELSKER hende, der efterfølgende nærmest konstaterer, at har man børn, der ikke magter at sidde stille mere end 30 minutter – så er der kun een udvej: McDonald. For det mener jeg BESTEMT ikke.
Jeg har bevidst valgt aldrig at skrive dårligt om NOGEN mennesker på min blog. Men indimellem har jeg skrevet min ærlige mening om firmaer – og deres produkter. Og det var tilfældet her.
Tænk: Min lille stemme blev hørt – fordi google fandt mit indlæg – og “folk” valgte derefter at klikke så meget på det, at indlægget endte nøjagtigt lige under den stakkels kros hjemmesidenavn. Dermed kunne ALLE, der gik på google og ville læse om kroen, foranledes til at læse min bedømmelse af stedet.
Og pludselig bliver stemmen hørt!
Det er en rigtig dejlig følelse, at have sådan en magt. Tænk: Det gør en forskel – det jeg skriver. Andre mennesker med børn, har valgt stedet fra. Andre mennesker uden børn – og med drømme om en voksenaften har valgt stedet til (måske).
Men samtidigt med, at den “magt” er rar – så følger med magt også ansvar. Og her må jeg så spørge mig selv: Er det rimeligt at folk, 2½ år efter begivenheden fandt sted, stadig fravælger stedet grundet mit indlæg? Det er det vel ikke!! For hvordan skulle stedet så kunne vise, at de har rettet op? Hvordan skulle tingene blive bedre? Mit indlæg bliver jo ved med at ligge i googlesøgningen, hvor det ligger nu! Mere og mere fremtrædende.
Derfor besluttede jeg mig for, at slette kroens navn. Ikke at jeg ikke står ved mine oplevelser. For det gør jeg. Men fordi det ikke er rimeligt, at kroen fortsat – efter 2½ år – skal miste kunder på det! Når manden så mindeligt beder mig fjerne indlægget, så er det fordi det har en betydning for ham – og det sted, han arbejder for.
Altså ændrede jeg navnet til ** kro.. Nu glæder jeg mig bare til at se, hvornår google opdager det – og dermed fjerner mit link lige under deres.
Jeg føler mig bestemt ikke bange eller trynet. Det lægger han jo slet ikke op til. Havde kommentaren været mere truende, havde jeg nok holdt på min ret til at ytre mig, alene fordi jeg ville blive fornærmet over ikke at måtte give min mening til kende. Ikke at jeg egentligt mener, at det er rimeligt! For indlægget har som skrevet før nu ligger på min side i næsten 2½ år.
Hvad ville du have gjort? Hvor meget og ikke mindst – hvor længe er det rimeligt at hænge virksomheder ud for fejl?
Heldige du, at skabe lidt opmærksomhed med sådan et indlæg. 🙂
Jeg havde nok gjort det samme som dig, redigeret det. At slette det, er udelukket. Så skulle det da være fordi at jeg havde overtrådt “ytringsfriheden” med mit indlæg.
Og det har du jo ikke gjort.
Jeg havde da uden tvivl bedt om en middag så jeg ved selvsyn kunne se at tingene var anderledes nu, men nu er jeg jo også en kræver :o)
Hej Sanne
🙂 Tænk, det er du ikke den første, der nævner 🙂
Men jeg tør dårligt komme ind på stedet igen -for tænk om de har set billederne af mine unger *lol* Jeg har nu heller ikke lyst.
Sådan en kok holder jo eens liv i sine hænder…
Det kræver vist ikke den store detektiv-eksamen fortsat at gennemskue, hvilken kro det drejer sig om.
Man skal ikke lege ret meget med at indsætte den manglende vokal i URL’en på indlægget, før man kan regne ud, hvor du havde en dårlig oplevelse for to år siden.
Det bliver spændende at se, hvor længe der går, før Google ændrer på søgeresultaterne. Hvis nok folk har linket til med teksten “xx kro”, kan det godt ske, at du bliver ved med at have en høj placering på søgningen, uanset det fjernede ord :o)
Jeg ville faktisk heller ikke slette det – jeg ville lade det stå som skrevet, men jeg beundrer dit friske syn på sagen.
Oplevelsen var jo ngoet der skete, som du siger, for længe siden – og det kan folk der henvises til din side jo også se, såeh 🙂
Men, folk er jo også så forskellige heldigvis. Jeg ville ikke selv drage mod den pågældende kro – efter hvad du skrev, i det jeg mener at der skal være plads til børn uanset 🙂
Man kan stadig regne ud hvilken kro det drejer sig om via hyperlinket. Der mangler bare et enkelt dansk specialtegn. Har du selv lagt mærke til det?
Jeg har altid gjort i at anonymisere persondata mv. For mig er det vigtige historien og ikke om det er på restaurant giffen-gaffen eller kro hokus-pokus det skete. Jeg ville også have anonymiseret ved samme henvendelse. Du har jo ingen interesse i at skade stedet, og de har dårligt mulighed for at forsvare sig.
Ja – men det kan jeg ikke ændre – med mindre jeg sletter indlægget – og det gør jeg ikke.
Jeg tror ikke jeg ville ændre navnet. Jeg var inde på deres hjemmeside, og der stod ikke et ord om børn eller at børn er velkomne. Derfor ville jeg alligevel vælge den kro fra, når jeg tjekkede deres hjemmeside.
Den er svær…. Især når man ikke ved om de vitterligt har gjort noget for at gøre stedet mere børnevenligt.
At man kan regne ud hvad kro, der er tale om er irrelevant til det faktum, at mit indlæg stod nøjagtigt UNDER deres egen kros hjemmeside, hvis man søgte på google. Dermed var overskriften fra mit blogindlæg det første, der ramte øjet.
Nu kan man læse mit indlæg – regne ud, hvem det drejer sig om – og lade det være det. Men det er ikke længere alle, der søger på google, der falder over mit indlæg bare fordi de vil en hyggelig aften på kro.
Mange hilsner
Pernille