Sys Bjerre hører musik i sit hoved. Jeg troede alle havde det sådan I mit hoved lever ord og formuleringer. I mit hoved, danner ord følelser. Indimellem bliver de blandet sammen i en pærevælling ordene og følelserne. Men sætter jeg fingrene til tastaturet, er det følelserne, der bevæger tastaturet og efterlader ordene på skærmen.
Jeg kan formulere mig skriftligt.
Det er en gave og det ved jeg godt. Antallet af gange, jeg ikke blev vanvittig, netop fordi jeg formåede at sætte mig ned og sætte ord på de følelser, der tog overhånd, kan ikke beskrives. Men én ting er, at jeg selv forstår ordene. Andre forstår også. Andre forstår godt mine dybeste, mest kringlede følelser, alene fordi jeg lader fingrene ramme tastaturet og lader ordene flyde.
Problemet er så definitionen af andre mennesker. Gud skabte mennesket i hans billede. Det var nødvendigt, for man kan kun tage udgangspunkt i det, man kender.
Det, jeg kender, er formuleringsevnen. Det, jeg kender, er, at alle følelser og oplevelser kan opsættes til ord og sætninger. Alting kan forklares.
Det har taget mig år og atter år at forstå, at der er mange mennesker, der sidder med hænderne hævet over tastaturet uden at ordene kommer. Uden tasternes rytmiske melodi. Der er mennesker, hvis følelser har farver, forme, smage eller melodier. Hvor ord slet ikke er et brugbart redskab.
Og hvad gør man, når farver møder ord? For ordene skærer. De er fantastisk præcise og kirurgiske i deres snit. Farverne svæver. Smage fordufter og melodier er toner uden andet end fornemmelser. Ord er konkrete. Forklarende. Rammende.
Dermed bliver en diskussion imellem mig og et menneske, hvis følelser beskrives i sindet på andre områder, til en ren motorsavsmassakre. Og det værste er, at uanset hvor meget, jeg forsøger, så forstår jeg ikke min modpart for farver og toner siger mig intet. Det er ord, jeg har brug for. Det er ord, der giver mening for mig.
Og de ord, jeg hører er både vage, uforståelige og urimelige alene fordi de skrives af én, der ikke har til vane at forklare sig på den nåde. Som den thailandske kone, der i den grad gerne vil forklare sig på engelsk men som hele tiden snubler i ordene.. Og som efterlader lyttere i frustration og en følelse af, at være overbærende forstående, vel vidende at der bag de svært udtalte ord, sidder et menneske med glimrende intellekt det er kun leveringen af produktet, der er problemet. Ikke produktet.
For det meste, er jeg lykkelig for mit redskab. For det meste, glædes jeg over, alt det jeg får lov at give udtryk for. Og jeg varmer mig i ord som sikke du kan formulere dig. Men jeg over mig også i at have respekt for, at det ikke nødvendigvis er alle andre, der har det på samme måde.