Jeg var afsted lørdag til frivilligt arbejde. Arbejde, der skulle hjælpe min datters fritidsinteresser. Jeg hygger mig nu meget godt med det – så mig rører det ikke.
Indtil der stod en pige foran mig. Hun var vel 22 år gammel. “Ja – jeg har jo så haft influenza de sidste tre dage” fortalte hun, mens jeg diskret så mig bagud for at se, nøjagtigt HVOR langt fra hende, jeg kunne komme. Konklusionen var Ikke ret langt og endnu mere nedslående var det faktum, at vi skulle bruge 4 timer sammen – TÆT sammen.
“Idag var feberen helt nede på 39,1 – så jeg er jo næsten rask. Mon ikke det sidste kan drikkes væk?”
Øh.. jo måske.. men måske man skulle overveje, at andre måske ikke har samme kampgejst, når de har 39,1 i feber – og at hun ved at gå på arbejde, udsætter adskillige andre mennesker for risikoen ved at ligge brak adskillige dage i træk.
7-9-13 Jeg har endnu ikke feber .. eller det der minder om.
Hun var påvirket – bare ikke nok til at hun mente, at hun skulle holde fri. Hun svedte tran.
Jeg har nogen gange høj feber uden selv at ane det – først når nogen fortæller at jeg ser lidt “blussende” ud kan jeg konstatere at jeg har over 39. Andre gange kan jeg føle at jeg er døden nær og så se at jeg har 37,2 eller noget i den stil – men jeg er heller ikke rigtig voksen :o)
Holda helt op – enten har hendes termometer da målt aldeles for kert – eller også er hun bare stadig ikke voksen, troede kun det var små børn der kunne være upåvirket af 39 i feber – selv sønnen min er noget slatten i kludende når han har 39
Jeg synes virkelig at det er “tarveligt” af hende at dukke op når hun er syg. Hun burde tænke på sine medmennesker, der måske ikke lige kan hamle op med hendes “superwomanpower”,når de bliver syge.
Hende her var slet ikke i tvivl om, at hun var syg. Det var tydeligt at hun havde det elendigt.