Jeg har kun kendt ham kort tid. Ikke desto mindre har han lige gjort noget, ingen anden har gjort før ham. Noget, der binder os sammen bedre end vielsesring – og det er ligefør det binder os sammen mere end børnene.
Han har sendt alle vores vigtigste økonomiske papirer til sin bankrådgiver med henblik på en samtale – der gerne skulle munde ud i, at vi får et beløb vi kan købe hus for.
Fuldkommen som da det omvendte var tilfældet – da jeg blev skilt fra min eks-mand – skubber jeg tankerne foran mig .”Det er jo ikke imorgen.” Det ER ikke imorgen. Der går adskillige uger, før vi holder mødet med bankrådgiveren. Og når mødet er holdt, er der stadig langt fra “vi har et beløb” til “nu køber vi dette hus”. Der er 1000 forhandlinger undervejs. En plausibel og fornuftig plan hedder “om 2-3 år” – den lidt mere ærlige, småforelskede og realistiske plan hedder “måske om et år” .
Ikke desto mindre føles det fuldkommen, som da eksmanden en gang faldt på knæ. Næ nej – bedre. For dette her gjorde kæresten helt frivilligt.. fordi han virkelig gerne vil.