PICT3554
Vel ankommet – og klar til at gå i gang med 5 dages ultimativ stresslessness. 5 retter mad – klassisk musik i højttalerne, lækre møbler, himmelseng og de ultimative omgivelser … for voksne.

Kontrasten for Jonathan er til at føle på. Sidste uge skulle han selv hente sin tallerken i tallerkenrækken .Og tog han kun en gaffel.. nå ja. Nu kommer tallerknen på en sølvplatte – og ved dens side ligger de 2 gafler, 3 knive og et utal af små og store skeer.

Sidste uge fik Jonathan en sodavand til maden. I stedet for at tage kapslen af, bankede vi to huller i kapslen. På den måde kunne børnene drikke deres sodavand uden at der kommer dumme hvepse eller andet skrammel i. Nu står der en dame med en serviet om armen – og skænker op – i det 5 glas fra venstre.

For en uge siden, sad lynet MacQueen med ved bordet. For det øjeblik, Jonathan havde fået spist sine gulerødder og agurker – så skulle lynet McQueen farer gennem teltet og ned på gulvet, hvor han hurtigt ville mødes med både Mac og Doc og alle de andre.. Hver og en ført af en anden dreng, der også havde spist sine gulerødder færdige.

Nu sidder lynet McQueen også med ved bordet, men hans jetmotor må være stille, for ved de omkringstående borde er der andre mennesker – og de mennesker vil gerne nyder deres 5 retters gourmetmad i fred. Derfor må lynet og lynet ejermand også hele tiden lige gå over på det lille børnebord – hvor lynet og hans ejermand så er de eneste, der sidder.. for de øvrige børn her på Slottet er tilsynelanden meget velopdragne og søde – og de sidder gerne to – tre timer med stive rygge – og servietten i skødet. Dertil er Lynets indehaver ikke nået i sin opdragelse.

I sidste uge sov Lynes ejermand på en luftmadres lige ved siden af mormor. Når mormor ikke snorkede, så ville den lille pige i ende af teltet gerne have mad -eller også kunne en af de andre voksne snorke lidt i stedet. Mængden af mennesker tæt, tæt på, gav Jonathan tryghed og ro.. for regnen og blæsten,der ellers rev og sled i teltdugen.PICT4457

Nu ligger Jonathan på sit eget lille værelse. Rokokopuder og store klunker hænger ned alle vegne. Puderne er gode til at lave broer med – men det er svært sådan at ligge helt alene – i det varme rum. Og i gangene omkring værelset har Jonathan opdaget en ridder (det vi almindelige kalder en rustning) og tårnet har udsigt til drager og prinsesser i det fjerne.. Og trappen. Den er FANTASTISk flot – synes Jonathan. Alle rum emmer af historie og fantastiske eventyr.. og Jonathan suger hver eneste detalje til sig.. med et eftertænksomt “wooooooowww”.

Ingen tvivl om, at ø-lejren var alt, hvad et slotsophold ikke er – for børn. Men der er heller ingen tvivl om, at slotsopholder også er alt hvad ø-lejren ikke var. Begge dele har deres egen charme.

Og mens jeg bestemt under min søn den glæde og leg, der er på ø-lejren, så er jeg også glad for at vise ham, hvordan man opfører sig på et slot – og hvordan det er at være på et slot.. At her er man mere stille.. eftertænksom.. men der er så også langt mere at se på. Men jeg kan helller ikke lgie forestille mig et størrer kultursammenstød – end netop en ø-lejr mod et slotsophold.

3 Replies

  1. Hov, det har du da skjult godt og grundigt for os!!! lyder langt mere “mig” end samsø – især det der med alle mulige mennesker der ligger og snorker – jeg ville ikke få lukket ét øje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *