For børn – først og fremmest.

Ø-lejren bestod af 5 store telte og rundt regnet lige så mange små telte. Mens de store telte havde plads til 20 mennesker, kunne der være 4-6 mennesker i de små. I informationsmaterialet stod der, at de små telte primært var for mennesker med små børn. Realiteten var, at dem, der kom først til ø-lejren fik de små familietelte for sig selv.

Vi fandt en plads i telt tre. Her fik vi den nederste fjerdedel af rummet. Vores luftmadresser blev pustet op – og efterhånden som legetøjskurv og diverse kufferter kom på plads, virkede pladsen faktisk helt som vores lille hjem væk fra hjemmet.

I teltet boede overfor os en lille familie med to store piger og en mor og en far. Efter dem boede der en mor med en lille datter, en lidt størrer knægt (der var en dejlig legekammerat til Jonathan) og hendes større datter. Desuden var der en mor med sin datter – og en ekstra dame. Og det var så vores natlige selskab de næste mange dage.

Ud over teltene, vi boede i, var der et køkkentelt. Foran køkkenteltet stod et stor bord med vask. Her var god plads til opvask fra 100 mennesker – og god plads til at få ordnet den på. Køkkenet var først og fremmest betjent med gas. Et lille gaskøleskab sørgede for, at der hele tiden lige var en liter mælk og lidt smør. Mens hullerne bag teltet – i jordens kulde – rummede alle de andre liter mælk, som først skulle bruges ved madlavningen.

Gryder, potter og pander var naturligvis i kæmpe overstørrelser.. Det siger sig selv.. For når der skal laves mad til så mange – så må der også store gryder og pander i brug.

Efter køkkenteltet lå fællesteltet. Her var et skab med lege og spil til ungerne- og god plads til alle ved bordene. Når det blev koldt, blev der tændt op i gasvarmeren, så fællesteltet kunne bibringe ø-lejrens beboere lidt varme.

Bagved var børneteltet, som dog ikke blev brugt så voldsomt.

Den vigtigste udendørsting må være bålpladsen – med to rækker af bænke, så der var plads til flest muligt. Hvis vejret tillod det, blev der tændt op hver aften – med snobrød og skumfidusristning, mens en spillede guitar til fællessang. Utrolig hyggeligt – HVER aften.

Længst nede mod vejen kommer vi til de mere latrinære behov. En badevogn med gasvarmet vand gav mulighed for et varmt bad – og metervis af  stålvaske gav ungerne mulighed for at børste tænder – både ude og inde.

Og 10 meter derfra stod det, der havde været mit største “men” ved at tage med på ø-lejren. Toilettet bestod af et skur med to rum, hvor man kunne lukke døren efter sig – og på den anden side – to åbne toiletter – hvorfra man havde en fin udsigt ud over mark og parkeringsplads. Men de var nu slet ikke så slemme! Toiletterne var ganske som dem man ellers kender – bare uden “knap på” – for det, der skulle ende “nede” røg ganske automatisk ned i hullet – og endte hvor det skulle. En gang om ugen kom en tankbil så og tømte “hullet”. End ikke lugten var så slem, som jeg troede den ville være – selvom jeg dog hurtigt fandt ud af, at de toiletter uden “dør” var dem, jeg foretrak – trods alt.