Hun taggede mig 🙂
Så hermed 8 om mig.
1) Jeg er et sted i livet, hvor jeg i meget høj grad definerer mig selv ud fra de mennesker, jeg lever med. Jeg er først og fremmest mor, hustru – og medejer af en lille virksomhed. Definitionen af mig selv fik jeg skabt for år tilbage – og den sidder i den måde, jeg ER mor på.. og den måde jeg ER hustru på.. så jeg føler bestemt ikke, jeg mister mig selv – nærmere tværdimod.
2) Jeg er andengenerationsindvandre fra Nørresundby. Min mor og far flyttede til Københavnsområdet nogle få år, før jeg blev født.
3) Jeg elsker at lave underlige hobbyting. Med tiden er det blevet til porcelænsmaling, bolsjerkogning, strikning, kortfremstilling, decoupage, rammefremstilling, vingummifremstilling, maling og patchwork på flamingo. Lige nu kan jeg ikke komme i tanke om andre ting, men når vi går huset igennem, finder vi kasser hist og kasser her med forskellige materialer med henblik på en ny form for hobby. Fælles for alle projekterne er, at jeg elsker at lave det, men faktisk ikke aner, hvad jeg skal gøre af resultatet. Lige nu har jeg omkring 30 færdiglavede decoupageæsker, jeg ikke aner, hvor jeg skal gøre af.
4) Tiden har givet mig en fornemmelse af viisdom. Min første arbejdsdag på mit første “rigtige” arbejde, havde jeg en underlig fornemmelse af “hvorfor dog de kunne bruge MIG”. Jeg kunne ikke forstå, hvad der gjorde mig så god, at jeg kunne udfylde en rolle, de ville give mig penge for. Idag er jeg slet ikke i tvivl om, at min arbejdsindsats er påskønnet – og at jeg er meget værd. (Også mere end jeg får 😉 )
5) Min største erkendelse nogensinde har været det, at jeg idag nægter NOGENSINDE at have dårlig samvittighed. Jeg gør, hvad jeg kan for at leve livet bedst muligt. Jeg tager først og fremmest hensyn til mig selv – og mine børn. Derefter min mand – og derefter min nærmeste familie og venner. Jeg har erkendt, at jeg har styrker og svagheder – og jeg arbejder som besat på at blive bedre indenfor mine svagheder. (F.eks. er jeg et KVAJ til tider og kalendere!!) Eftersom jeg gør tingene så godt, jeg kan, er der ikke nogensinde grund til at se tilbage, og beklage at jeg ikke gjorde hint eller andet “godt nok”. Hvis jeg ikke gjorde noget, så er det fordi jeg valgte at gøre noget andet på det tidspunkt. Jeg kan undskylde det – når der opstår ting, hvor jeg har overset noget – eller glemt noget. Og jeg gør hvad jeg kan, for at lære af tidligere fejltrin, men ikke på min grav, om jeg vil have dårlig samvittighed over noget. Jeg kan jo ikke lave det om!! Det har givet mig en ro, der er ubeskrivelig. Og det har frataget andre en magt over mig!!
6) Min største lykke er klart mine børn. Min datter er en fantastisk pige, der udvikler sig lige for øjnene af mig. Jeg er så ubeskrivelig stolt af hende – og håber, jeg kan støtte hende gennem livet. Det dejligste er faktisk, når hun ikke ønsker mig omkring sig. Når jeg kan se, at hun stortrives – og at hun reelt ønsker, at jeg bare går – fordi “hun godt kan selv”. Det giver mig en utrolig følelse af, at have givet hende nogle rammer, som hun så selv har udfyldt efterfølgende .. på sin helt egen – og meget fantastiske måde!
Min søn er endnu så lille, så hans udvikling er primært den ren basale. Ham er jeg bestemt også stolt af, men det er to helt vidt forskellige følelser. Min søn gør mig lykkelig, når han sidder på mit skød – og hvisker til mig, at jeg er hans aller bedste ven. 2 minutter efter laver han det alligevel om.. for så er far hans aller bedste ven.
7) Jeg kunne godt tænke mig, at komme tilbage bag mikrofonen. Men aldrig igen på det niveau, jeg var på. Jeg ønsker ikke at lave “live” radio – eller arbejde indenfor mediebranchen på den måde. Det er ganske enkelt for hårdt – og tager for mange krafter fra de andre ting, jeg ønsker mig af livet. Men jeg kunne godt tænke mig at indtale lydbøger f.eks.
8) Jeg elsker at programmere. En ung datamekaniker lærte mig engang for længe siden at programmerer php og mysql. Endnu før det, havde jeg lært en hulens masse om databaser. Dermed kan jeg knytte databaser sammen med hjemmesider – og når jeg gør det og selv får lov at tænke over, hvad det er, jeg vil knytte til hvad, så glemmer jeg tiden og føler bestemt ikke, at jeg er på arbejde. Jeg elsker, at jeg – en sjuskedorthe af dimensioner, bliver tvunget til at finde et semikolon, der mangler. For programmeringstekst er ligeglad med, om jeg sjusker eller ej. Hvis ikke kildekoden er perfekt, kan programmet ikke kører.
Jeg tagger hermed…
Julie og