Stjernemarch 2007

Jeg tager hatten af. Jeg er DYBT imponeret. Og jeg synes de havde fortjent SÅ meget mere.

Jeg ringede til tur-lederen ½ time for “Stjernemarchen” skulle foregå. “Hvad … bliver det aflyst eller??” var mit spørgsmål. “AFLYST!!!” udbrød han i den anden ende.. “Nej – DET bliver det IHVERTFALDT ikke”. Tanken havde ikke strejfet hverken ham eller alle gardererne.

Så kl. 15:30 stod jeg på Forum og så hvordan gardere i alverdens farvede regnjakker, forsøgte at gøre sig klar til at gå gennem regn og pytter, for at komme til rådhuspladsen. Og inden jeg fik set mig om, var vi også på vej. Jeg gik der – med min regnjakke og min paraply. Desuden havde jeg nye gummistøvler på. Dem havde jeg investerer i i dagens anledning. Og her stod min dejlige datter. Med en lille bitte plisseret nederdel ud over de to par neylonstrømper – toppet af med en tynd regnjakke, der kunne ville kunne holde stand de første fem minutter. Men fuldkommen som alle de andre gardere, glædede hun sig bare som besat til at komme afsted og hun smilede under hele turen, så jeg ligefrem måtte misunde hendes overskud og evne til at se det posetive – der midt i regnen.

Og trods regnjakker og våde, våde huer, så de fantastisk godt ud.. Og de LØD godt. Nøjagtigt lige som alle de garder, der gik før – og den garde, der kom efter.

Efter at have krydset H.C. Andersens Boulevard med politieskorte, var der pludselig “gardersammenstod” . En anden garde kom ned af Vester Voldgade – og blev eskorteret frem. Så Værløse Garden holdte pænt for rødt. Og mens de holdte for rødt, indhentede den næste garde bagfra, Værløse Garden. Men Eftersom Værløse Garden fyldte hele gaden, var der kun lige en meter eller to ud til H.C. Andersens Boulevard – så den efterkommende garde måtte pænt spærrer for al trafik gennem København, mens de ventede på, at Værløse Garden gik videre.

På Rådhuspladsen mødtes de alle sammen. og selv om alle som en lignede druknede mus, var jeg dybt imponeret over deres glæde og jubel. Alle som een stod de forventningsfulde og ventede på at få lov at spille sammen.

Arrangørerne havde vel egentligt håbet på at sceancen på Rådhuspladsen vville komme til at være mere end de 5 minutter, den reelt kom til at varer – men der stod også 2300 gardere på Rådhuspladsen – hver og een gennemblødt til skinnet – så der var grænser for, hvor meget man ville byde dem.

Med militærsikker træfhed, gik garderne igen marche hen over vejene, for at nå hen til busserne. Lynhurtigt forsvandt garde efter garde op i hver deres bus. Alt var klappet og tilrettelagt, så de hurtigst muligt kunne fragtes ind i busserne – og busserne kunne forsvinde i trafikken. Netop for at undgå at generer trafikken mere end højst nødvendigt. Og denne øvelse lod sig vist kun gøre, netop fordi det var gardere – der alle kan deres “ret” og “march”.

Nu sidder min datter på en skole på Frederiksberg. De har fået tildelt gymnastiksalen – og overalt hænger tøj til tørrer. De har fri nu – og må hygge sig, som det passer dem. Nu håber jeg bare, at de få arrangementer, der er tilbage, der foregår udendørs, bliver under lidt bedre omstændigheder – for alt andet lige .. det havde være SÅ mange gange flottere i solskinsvejr!