Jeg husker kun alt for tydeligt de samtaler, jeg havde med min datter i månederne inden hun startede i skolen. På det tidspunkt havde Jan og jeg “arbejdet aktivt” på lillebror i 2 år – og frustrationen var tyk, så man kunne skære i den.
Min datter var naturligvis ikke bekendt med vores problemer, men ikke desto mindre ville hun meget gerne være storesøster. Særligt fordi hendes veninder og venner vra blevet det.
Derfor var det samme sætning, der gik igen hver dag på vej hjem fra børnehaven: “Når jeg går i skole, så bliver jeg storesøster”. Og hver dag måtte jeg fortælle hende, at det kunne jeg nu ikke være sikker på,- men man kunne jo håbe!
Der gik 2 års skolegang før lillebror dukkede op.
Nu er Jonathan begyndt at drømme om skolen – og om livet efter børnehaven. Og jeg må indrømme jeg var ved at gå helt galt, da jeg hørte ham idag. “Når jeg går i skole, så bliver jeg storesøster” forklarede han.
Forskellen på min datters ønske og hendes lillebrors ønske er simpelt: Min datter ønskede, at hun ikke skulle være enebarn.
Min søn vil gerne være storesøster – for så kan han storesøster passende være lillebror for en stund!
🙂 Hvor kært!
I samme stil hører vi også herhjemme – bare lidt mere i nærheden af “Når jeg bliver voksen, så er du en baby” 😉
Katrine har også et ønske om at være storesøster. Så stort er det ønske at hun har placeret en lillesøster i historien om far.
Samtidigt laver hun også den som MrsBaloui fortæller – nemlig noget a la “når jeg bliver voksen og får brunt hår som dig, så skal du ha mit lyse hår, og så bestemmer jeg, at du skal rydde op” *G*
Jeg krydser fingre for,at Jonathan kommer til at opleve glæden ved at være den store 😉