Jeg var til fødselsdag igår. En 70-årig en af slagsen. (TILLYKKE!!)
Hvad er det for et skjold, vi benytter os af, når der er tale om alder? Hvad er det der gør, at det, jeg følte var “ældtussegammelt” da jeg var 14, nu er “en moden alder”.
Det er som om mit indre ur ikke følger med. Det er ikke alderen – men aldersFORskellen, der gør udfaldet.
Da jeg var 10 var dem over 30 “voksne” og faktisk også ret “gamle”. Dem over 40 var nærmest på vej ud af arbejdsmarkedet, og dem over 50.. Det var vel der tælleriet stoppede.. Derefter var folk ligesom bare afskrevet. 50 år.. Det var jo en mormoralder!
Nu er jeg 36 år gammel. Og min forståelse af alder, har rykket sig MERE end de 26 år, der er gået! Nu er det de 56 år, der er de “voksne” og faktisk “ret gamle”. Dem over 66 er på vej ud af arbejdsmarkedet – og dem over 76.. ja.. DET er mormoralderen.
Når jeg så på min elskede farmor, da jeg var 14, vidste jeg godt, at hun var tudsetudse gammel. Reelt var hun 75 år gammel. Når jeg idag ser mig omkring på de mennesker, jeg kender, der er 75 år gamle – så føler jeg på INGEN måde, at de er gamle! De er fuld sving med at nyde livet. Og der er ikke umidlbart nogen grænser for tilværelselsen muligheder.
Jeg kan godt lide alder. Jeg er ikke bange for at blive 40 år – eller 50 år. Men jeg undrer mig over, hvorlænge mit forhold til alder kan fortsætte med bare at “rykke” sig. Som jeg har det idag, er jeg slet ikke bange for at blive 70. Næ nej.. jeg glæder mig .. for så skal jeg på højskole, jeg skal mave – og hvem ved – måske ligefrem stå på rulleskøjter, hvis ikke knogleskørheden har indhentet mig igen. 70 år – jamen så er det børnebørnene. Det er hygge -og tid til alt det, der ikke var tid til, da ungerne var små.
Det er jo ikke alderen – men de ting, alderen KAN gøre ved een, der skræmmer mig. Jeg er bange for at blive demens – eller få en anden alvorlig sygdom. Men selve det, at være 80 eller 90 for den sags skyld, er ikke længere noget, der skræmmer mig – tværdimod.. Jeg skal bruge mange år, hvis jeg skal nå alt det, jeg gerne vil i mit liv..
Kan godt huske det med alder, og vi talte om vores “gamle” forældre i skolen.. og de var velsagtens lige omkring midt trediverne. Er selv 39 og føler mig ikke specielt gammel. Men min 5 årige synes jeg er enormt oldtidsagtig.
Min mormor, som døde i februar i år, var 100 år gammel + 11 måneder. Det er lidt sjovt med hende, for jeg har aldrig opfattet hende som gammel. Så tror også det hænger lidt sammen med sind og udstråling. Håber jeg bliver lige så “levende” et menneske når jeg kommer op over de .. hvad var det du skrev.. 76 år?… 😉