Det stopper aldrig. Jeg stoppede – men behovet for bevægelse, for en kondition, der gør, at jeg kan mærke hvordan ilten knokler rundt i min krop – og hvordan kinderne bliver røde, stopper aldrig.
Derfor er jeg startet igen. Og jeg er nået til det punkt, hvor jeg skal gå fra at kunne løbe 1-3-5 og 8 minutter .. til pludselig – med et – at løbe 20 minutter … i træk. Og jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå.
Små daglige mål. En lille tur, der bliver lidt længere hver dag. Indtil nu kommer målene naturligt. Og idag skal jeg løbe 20 minutter i træk. Ikke på tid. Ikke hurtigt. Ikke fordi det skal være fantastisk eller voldsomt. Jeg skal bare bevæge mig løbende i 20 minutter
.. Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem – og have løbet.
Det er nemlig det, der er ved løb: Jeg er virkelig ikke ret glad for at løbe. Men jeg kender ingen anden motionsform, der føles så fantastisk, når man først har overstået dagens opgave.
Det stopper aldrig – og lige nu vil jeg bare være taknemmelig for, at jeg stadig kan løbe.
