Markedet for kvinder, der er ganske almindelige, men som opklarer store mysterier, ser ud til at være never ending. Is-prisessens Erica er endnu een af hverdagens helte.
Det er faktisk lidt tarveligt at skrive sådan til at starte med – for reelt kunne jeg rigtig godt lide bogen – og genren tænder mig ganske meget. Jeg har læst mange bøger i genren – og jeg er helt sikkert ikke færdig endnu.
Erica vil så gerne skrive sine “egne” bøger – for selvom hun har udgivet 4 bøger – så har alle 4 bøger været beskrivelser af andre kvinder. Da hun kommer tilbage til sin fødeby, fordi hendes forældre er bortgået, sker der pludslig ting og sager, der giver hende muligheden for at få den historie, hun har manglet som inspiration. For Alexandra – hendes barndomsveninde, hun ikke har haft kontakt med i årevis, findes myrdet. Herefter går den vilde jagt.
Jeg ELSKER at bogen handler om “den almindelige kvinde” – der har sine daglige ting at slogs med, samtidigt med, at hun langsomt opklarer et mord. (Ja, reelt er det vel ikke kun hende, der opklarer det. Politiet – og hendes kæreste, der arbejder i politiet har vel reelt også sin del af æren 🙂 )
Bogen er velskrevet. Rigtig velskrevet. Spændende og god. Fantastiske små hints dukker op og pirrer læseren nysgerrighed til næste kapitel, næste side. Historien er god.
Der er grund til at læse færdig – for plottet er læsningen værd – og historien værd. Men på en eller anden måde, så holder Camilla Läckberg sig lidt for meget til den krimiskabelon, hun tydelig vis har haft liggende på sit bord, mens hun har skrevet. Det er lidt for tykt, at vi hele tiden lige skal have endnu en halv oplysning, mens den sidste halve oplysning, vi fik, gøres fuld. Ingen oplysning gives gratis. Men enhver oplysning, følger et nyt og anderledes spørgsmålstegn. Den er lidt for tyk til mn smag. Men eller er det en god krimi af en god forfatter – og jeg glæder mig til at læse hendes øvrige værker!