Efter uniformen har tingene ændret sig hjemme hos os. Ikke meget – men alligevel.
Det er tydeligt, at vores store datter nu har et formål – en gerning. Noget hun gerne vil – en rolle af udfylde. Og een ting er status quo.. næ nej, hun ser også længere frem. “Når jeg skal være tambourmajor”.. “Efter sommerlejren”.. “Når jeg har..”
Og det smitter .. Vi summer alle sammen rundt og har nu mere end bare vores lille familie at tage os af. Vi vil noget.. ikke nærmere definerbart.. men vi ønsker at ville noget – sammen.
Man vokser af det skidt. Man vokser indeni af at have følelsen af, at andre stoler på een – og at man er del af en helhed.